Folkeskoleledere oplever chikane fra forældre   

Skoleledere oplever i høj grad chikane, trusler og vold i deres arbejde. Faktisk angiver 81 procent af lederne i folkeskolen, at de har været udsat for chikane, mens 30 procent angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år.

I en ny rapport har universitetsklinikken Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøgt chikane, vold og trusler mod medarbejderne i folkeskolen. Mens tidligere undersøgelser har undersøgt det i forhold til undervisere, er det her første gang, at der også er sat fokus på lederne i denne sammenhæng.

81 procent af lederne chikaneret

– Vi er rigtig glade for undersøgelsen. Vi har ikke haft en systematisk indsamling af chikanen, men kun haft en fornemmelse og hørt om episoder sporadisk rundt­omkring. Lederne snakker tit om både verbale og skriftlige trusler. Det kan være en trussel om et søgsmål eller om at gå til byrådet eller borgmesteren, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Lederne oplever i langt højere grad end underviserne, at det også er forældre, der chikanerer. I alt har 28,1 procent af lederne angivet, at de har oplevet at blive chikaneret af forældre inden for det seneste år.

Der blev i undersøgelsen spurgt om fire typer af negativ adfærd, og det viser sig, at ledere i lidt mindre grad er udsat for chikane, trusler og vold end undervisere. I forhold til digital chikane er det dog omvendt: Her er ledere i meget højere grad udsat end undervisere.

– Det er første gang, at chikanen mod lederne er undersøgt så grundigt, så derfor har vi ikke noget sammenligningsgrundlag, men det er meget bemærkelsesværdigt, at tallene er så høje. Man skal dog huske på, at vi i undersøgelsen har spurgt meget bredt ind til chikane. En oplevelse kan altså være alt fra, at en elev sætter et tyggegummi på din stol til chikane fra forældrene, siger Birgit Aust, seniorforsker, NFA, og projektdeltager og medforfatter på rapporten.

Trusler over telefonen

Også i forhold til hændelser, som relaterer sig til trusler eller vold, peger resultaterne på, at ledere i højere grad end undervisere er udsat for negativ adfærd fra forældrene. Blandt lederne angiver 11 procent, at de har modtaget trusler over telefonen mindst én gang det seneste år.

Ifølge Lars Peter Sønderbo Andersen, der er seniorforsker på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, kan trusler over telefonen være sværere at håndtere end dem, der opstår i skolens lokaler:

– Man kan ofte berolige eller aflede en elev, der truer med en blyant eller en pegepind. Men når truslen kommer over telefonen, er den ikke afgrænset i tid og sted og derfor mere uafklaret: Skal man tage truslen alvorligt? Var det en tom trussel? Hvornår sker det?

I undersøgelsen blev lederne spurgt, hvilke typer af vold de havde oplevet. Her svarede 21 procent af lederne, at de mindst én gang i løbet af det seneste år var blevet sparket af en elev.

– Jeg synes, det er et meget højt tal, når man tænker på, at det er lederne, som svarer. Men flere ledere, som vi har talt med, har forklaret, at de ofte bliver tilkaldt i tilspidsede situationer, og det må været forklaringen på, at lederne også bliver udsat for spark og slag, fortæller Lars Peter Sønderbo Andersen.

Hvor går man hen som leder?

Som leder på en skole kan man styre meget af det, der sker inden for skolens rammer. Her kan lederne eksempelvis klart og tydeligt melde ud til forældre og bestyrelse, at de forventer en positiv tone.
Men når det handler om digital chikane og chikane fra forældre, er det noget andet. Det giver helt andre udfordringer, som kan være svært at håndtere, og som ligger uden for de værktøjer, man typisk anvender for at håndtere konflikter på arbejde.

Ifølge forskerne er der derfor brug for at udvikle nye strategier og støttesystemer, som også lederne har mulighed for at anvende, hvis de er udsat for negative handlinger fra forældre. Et første skridt er dog, at man som leder viser, at der er et problem, som kræver løsninger.

– Den her undersøgelse gør det mere legalt at snakke om det med sin leder – også med en forventning om, at der skal ageres på det. Lederen skal gå til sin egen nærmeste leder, og så er det oplagt at sætte fokus på det i skolernes bestyrelser, siger Claus Hjortdal.

Selvom rapporten præsenterer mange resultater, er forskerne ikke færdige med at analysere data fra de to spørgeskemaundersøgelser blandt undervisere og ledere. Da de to undersøgelsesrunder er med et års mellemrum, giver det mulighed for at undersøge, hvordan for eksempel bestemte aspekter i arbejdsmiljø hænger sammen med forekomsten af negative handlinger.

– Vi vil gerne forske mere i, om der er sammenhæng mellem antallet af negative hændelser og eksempelvis underviserens klasserumsledelse, samarbejde med forældre og relation til eleverne. Men vi vil også gerne gå i dybden med de resultater, der omhandler skolelederne: Hvad sker der med deres trivsel, når de bliver udsat for chikane fra forældre? Hvordan påvirker det skolelederne og i hvilket omfang? siger Lars Peter Sønderbo Andersen.  

Kilde
nfa.dk

Chikane, trusler og vold mod undervisere i den danske folkeskole. Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden.