Vold mod lærere sker oftest blandt de yngste elever, viser ny forskning

Nyheder 9. dec 2021 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto:
  • Det er oftest de yngste børn, der har en voldelig adfærd i folkeskolen. 

  • Det viser forskning fra NFA, der har undersøgt omfanget af vold mod lærere i folkeskolen. Forskningen nuancerer begrebet ’vold’ og bidrager med gode råd, der kan forebygge den udadreagerende adfærd.

Skrevet af: Line Flatau

Har du på din skole i arbejdstiden inden for det sidste år været udsat for følgende, der relaterer sig til trusler om vold eller vold: 'at blive råbt ad/skældt ud på en truende facon', 'at blive skubbet', 'at blive slået', 'at blive sparket'?


Det er eksempler på nogle af de spørgsmål, folkeskolelærere er blevet stillet i en detaljeret undersøgelse med mere end 100 spørgsmål fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Spørgeskemaet belyser problematikken omkring chikane, trusler om vold og fysisk vold i grundskolen.


Når folkeskolelærere bliver slået, sparket eller truet af deres elever, er det oftest af de yngste elever i 0.-3. klasse. Det viser resultater fra undersøgelsen 'Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler'. Her bliver begrebet ’vold’ nuanceret med udgangspunkt i en langt mere detaljeret spørgeundersøgelse, end man før har set.

Udgangspunkt i de konkrete handlinger

I 2018 viste den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark (AH)', der bestod af et enkelt spørgsmål om fysisk vold, at omkring 20 procent af folkeskolelærerne havde været udsat for fysisk vold. 


Undersøgelsen fra NFA viser, at det reelt drejer sig om 51 procent af lærerne. Det skyldes, at der i stedet for et enkelt spørgsmål er stillet en lang række detaljerede spørgsmål til konkrete, mulige negative handlinger.

Forebyggelse af negative handlinger

  • Fokus på en integreret forebyggelsesadfærd og ikke kun på akut brandslukning.
  • Hjælpe udadreagerende elever med at mestre vanskelige situationer.
  • Udbredelse af skolens politik, praksis og procedurer i forhold til vold og trusler om vold.
  • Styrkelse af undervisernes kompetencer i klasserumsledelse, relationsarbejde og tydelighed.
  • Udvikling af forældresamarbejde for eksempel ved større inddragelse af skolebestyrelser og forældrefællesskaber.


– I stedet for at definitionen af vold lå hos den adspurgte, som vi ser i undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’, der jo er meget bred og indeholder spørgsmål om hele arbejdsmiljøområdet, så tager definitionen i den mere detaljerede undersøgelse udgangspunkt i de konkrete handlinger, som lærerne skal forholde sig til, siger Birgit Aust, der er seniorforsker på NFA.


Afdækningen af vold og trusler over for folkeskolelærere er en meget kompleks problematik, da det i mange tilfælde handler om helt små børn.

Magtesløshed og frustrationer

– Personalet oplever, at når børnene agerer, handler det om magtesløshed og frustrationer. Det handler ikke om, at de vil være voldelige, og derfor kan vi bedre lide at kalde det udadreagerende adfærd end vold, siger Birgit Aust.


– Rapporten viser, at det er nødvendigt at arbejde systematisk med at forebygge vold og trusler. Det er vigtigt at fokusere på tæt samarbejde mellem lærerne og lederne, siger Birgit Aust.
Derudover viser undersøgelsen, at det kan have en effekt at inddrage forældrene mere i skolens arbejde. Eksempelvis med skolebestyrelsesarbejde og forældremøder.  

 

Kilde:
'Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod 
undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler'.

 

Opdateret 9. dec 2021