Knap hver tiende udsat for digital chikane på det private arbejdsmarked

Hej Louise, jeg var nede at købe løbesko hos dig i går – du grinede af min historie om mine gamle Nike-sko – og jeg synes, du virker sød. Dit smil sagde mig, at det måske var gengældt ;) Må jeg give kaffe en dag?

Beskeden dukker op på Messenger, hvor kunden har fundet hendes profil ud fra hendes navneskilt. Det er ikke første gang, hun bliver kontaktet af kunder, der misforstår hendes imødekommenhed, og hun vælger at ignorere det. Men da Louise ikke svarer, bliver tonen i næste besked truende. Nu er hun en ’møgsæk’, og kunden har før fået folk fyret, skriver han. Der ligger også en sønderlemmende kritik af hende og butikken på nettet, som kunden har skrevet. Louise bliver bange og sover ikke hele natten – og hvad mon chefen siger? Hun lover sig selv aldrig mere at smile til en mandlig kunde.

Eksemplet er fiktivt, men ikke hentet ud af den blå luft. Det viser rapporten ’Digital chikane på det private arbejdsmarked’, som Digitalt Ansvar har udarbejdet i samarbejde med Velliv Foreningen. 

Chikane gør skade

Ni procent af landets 1, 9 millioner privatansatte har ifølge undersøgelsen oplevet at blive udsat for digital chikane. Det vil sige, at de for eksempel er blevet truet, hånet, hængt ud eller udsat for uønsket seksuel opmærksomhed via et digitalt medie af en arbejdsrelateret kontakt, for eksempel en kunde, klient eller samarbejdspartner. Knap halvdelen af de ramte oplyser, at det har haft negative konsekvenser for dem.

Det kan være psykiske reaktioner såsom uro, usikkerhed eller vrede eller fysiske reaktioner som hovedpine, maveproblemer eller søvnbesvær. Men hovedparten af de adspurgte i undersøgelsen bag rapporten mener, at det er deres eget ansvar at undgå og håndtere digital chikane fra eksterne i forbindelse med deres arbejde.
Det gør det til et ret underbelyst arbejdsmiljøproblem, mener kommunikationschef Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar:

– Mange er ikke klar over, at det er arbejdsrelateret, fordi chikanen måske rammer dem, når de har fri. Det kan også være, de slår det hen med, at ’andre har prøvet noget, der er endnu værre’, eller at truslen ’kun’ kom via et socialt medie og ikke ansigt til ansigt. Men lovgivningen skelner ikke, og derfor er det vigtigt at få disse sager frem, så de ansatte ved, at de har krav på beskyttelse, siger han.

Ask Hesby Krogh opfordrer til, at arbejdsgiverne tager det med i arbejdspladsens APV, så det bliver et arbejdsmiljøproblem. Det gør det også muligt for arbejdsgiveren at få et overblik over omfanget af problemet. 

– Generelt er det vigtigt, at man taler åbent om digital chikane, for det må ikke ligge hos den enkelte – det er et arbejdspladsproblem, siger Ask Hesby Krogh.