Sexchikane skal undersøges mere målrettet – både i forskningen og på arbejdspladserne

Det kan vise sig som kommentarer med seksuelle undertoner, uønskede berøringer eller deciderede fysiske overgreb som voldtægt eller voldtægtsforsøg. Seksuel chikane på arbejdspladsen er ikke entydig og kan vise sig på mange forskellige måder. 

Det er heller ikke entydigt, hvem der begår de krænkende handlinger, og hvem det går ud over. Det kan både være kollegaer, ledere, klienter, patienter og borgere, som står bag, og selv om det ifølge flere undersøgelser er flest kvinder, som har oplevet seksuel chikane, udsættes mænd også for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, ligesom der er forskel på, hvilke brancher det forekommer mest i. 

Både dansk og international forskning tyder på, at seksuel chikane på arbejdspladsen fører til øget risiko for mentale sundhedsudfordringer (for eksempel depressive symptomer), dårlig trivsel og øget risiko for langvarigt sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser blandt andet, at personer, der har oplevet seksuel chikane, har en større risiko for at udvikle symptomer på depression end personer, der ikke har været udsat for seksuel chikane. 

Et nyere svensk studie, som NFA har været med i, viser endvidere, at personer, der har været udsat for seksuel chikane, står tilbage med en signifikant forøget selvmordsrisiko. 

Mere specifikke spørgsmål

Seksuel chikane er altså en kompleks problemstilling med mange facetter, og hvis det skal forebygges, er det nødvendigt, at man ved mere om, hvad der rent faktisk sker. Derfor er der ifølge Thomas Clausen og Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen, begge seniorforskere på NFA, god grund til at sætte fokus på, hvordan man undersøger omfang og udbredelse af seksuel chikane på arbejdspladsen. De er nu sammen med andre forskere i gang med at udvikle et nyt spørgeskema. 

– Vi samarbejder med blandt andet Statens Institut for Folkesundhed om at udvikle et nyt og mere fintmasket spørgeskema om seksuel chikane, som vil kunne give et fingerpeg om udbredelsen af forskellige former for adfærd, der kan karakteriseres som seksuelt chikanerende, fortæller Thomas Clausen.

– I stedet for at stille det generelle spørgsmål: ’Har du været udsat for seksuel chikane?’ stiller vi en række mere specifikke spørgsmål. Vi spørger, om svarpersonen specifikt har oplevet uønskede seksuelle kommentarer, uønskede tilnærmelser, uønskede berøringer eller deciderede overgreb, fortæller Thomas Clausen og uddyber:

– Hvis vi skal have et retvisende billede af problemets omfang og karakter, er det vigtigt at vide, hvad det er for typer af adfærd, der forekommer, som kan opleves ubehagelige og krænkende. Det giver et udgangspunkt for at kunne forebygge på arbejdspladsen. 

Forskel på brancher

Resultaterne fra NFA’s undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark fra 2018 viser, at 3,6 procent af alle svarpersoner svarede bekræftende på, at de havde været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Heraf var der knap seks procent kvinder, som svarede bekræftende, og knap to procent mænd. 

Ifølge NFA’s undersøgelse var der endvidere forskel på brancher og jobgrupper. Social- og sundhedsarbejdere, kokke og tjenere, specialpædagoger og sygeplejersker var de jobgrupper, hvor flest svarede, at de havde været udsat for seksuel chikane.

Derfor er der ifølge forskerne behov for at se bredt ud over de forskellige job- og branchegrupper på det danske arbejdsmarked og forholde sig til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på de forskellige typer af arbejdspladser. 

– Og her kan det også være vigtigt at se på, hvem det er, der udøver den seksuelle chikane, fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen og fortsætter:

– I mange job inden for for eksempel sundheds- og omsorgsfagene gælder det nemlig, at det ikke primært er kollegaer eller ledere, men derimod borgere, kunder, klienter eller patienter, der står bag den krænkende adfærd. Og det har stor betydning, at man får talt om det på arbejdspladsen og ikke bare accepterer det som et vilkår i arbejdet.

Social støtte en vigtig faktor

At blive udsat for seksuel chikane er forbundet med en række negative konsekvenser for medarbejderens trivsel og helbred, uanset hvem udøveren er. Men det rammer især hårdt, når det er kollegaer eller ledere, der står bag, viser forskningen. Og her spiller social støtte fra kollegaer og ledere en væsentlig rolle:

– Vi ved fra forskningen, at social støtte fra kollegaer eller ledere er en vigtig faktor i håndteringen af vanskelige emner på arbejdspladsen. Vi ved også, at seksuel chikane kan være et svært emne at tage op. Derfor kan de løbende trivselsmålinger om psykosocialt arbejdsmiljø være et godt sted at starte en dialog om det psykosociale arbejdsmiljø generelt og oplevelser af seksuel chikane i særdeleshed. Og når man gennemfører sine trivselsmålinger, kan det være en god idé at bruge nogle af disse mere målrettede spørgsmål om, hvordan seksuel chikane viser sig på arbejdspladsen, fortæller Thomas Clausen. 

Åben og fordomsfri dialog

– Når man har gennemført trivselsmålingen, er det mindst lige så vigtigt, at man tager sig tid og rum til at starte en god dialog om, hvad resultaterne fortæller, og hvordan man kommer videre.  Kun ved at tage en åben dialog om seksuel chikane på arbejdspladsen bliver det muligt at gøre noget ved problemerne. Og det kræver, at både ledere og medarbejdere byder ind, lytter og reflekterer, siger Thomas Clausen.

Han mener, at den aktuelle debat om seksuel chikane kan være nøglen til at gøre noget ved problemet ude på arbejdspladserne:

– Et positivt resultat af den aktuelle debat om seksuel chikane kan være, at man på arbejdspladserne bliver mere parate til ikke blot at tale om, hvordan man kan forebygge seksuel chikane, men også om hvordan man skaber det bedst mulige psykosociale arbejdsmiljø generelt, slutter Thomas Clausen.