Seksuel chikane på jobbet kan øge risikoen for depression

Medarbejdere i alderen 18-64 år, som har oplevet seksuel chikane på jobbet fra deres kollegaer eller ledere, har over fem gange højere risiko for at blive ramt af en depressiv lidelse end medarbejdere, der ikke har oplevet seksuel chikane. Det fremgår af en videnskabelig artikel, som forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Københavns Universitet, Joblife, Syddansk Universitet og Anderkendende Psykologpraksis i Herlev står bag. Hver fjerde af dem, der havde været udsat for krænkelser, udviklede en depressiv lidelse. 

– Vores studie viser, at hvis man har været udsat for seksuel chikane, så ser der ud til at være en øget risiko for stigning i depressive symptomer og udvikling af en klinisk depressiv lidelse (depression), fortæller Reiner Rugulies, professor på NFA.

Forskerne gennemgik data fra Arbejdsmiljø og Helbred (AH) – en stor dansk undersøgelse, som har belyst arbejdsforhold og helbred i den danske arbejdsstyrke hvert andet år siden 2012.

– Vi undersøgte sammenhængen mellem seksuel chikane og depressive symptomer i den danske arbejdsstyrke mellem 2012 og 2016. Ingen af de knap 10.000 personer, som blev inkluderet i studiet, havde været udsat for seksuel chikane i perioden op til 2012, og vi undersøgte så ud fra spørgeskemaerne i 2014 og 2016, om de, der havde oplevet seksuel chikane efter 2012, udviklede depressive symptomer i løbet af de kommende år, fortæller Reiner Rugulies.

Flere symptomer, mens chikanen stod på

– Vi fandt, at personer, som havde været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder, havde flere depressive symptomer end personer, som ikke havde været udsat for seksuel chikane. Og niveauet af depressive symptomer blandt de personer, som blev udsat for chikanen, så ud til at stige i den periode, hvor det skete, fortæller Reiner Rugulies og fortsætter: 

– Men vi ser samtidig, at de medarbejdere, som oplevede seksuel chikane i den undersøgte periode, i gennemsnit havde flere depressive symptomer, allerede inden de oplevede chikanen, sammenlignet med personer, som ikke oplevede seksuel chikane. Det tyder på, at hvis man har en vis grad af depressive symptomer, så øger det muligvis risikoen for at opleve seksuel chikane. Så der kan altså være en tovejs sammenhæng mellem seksuel chikane og depressive symptomer. Det ændrer dog ikke på resultatet af vores undersøgelse: At oplevelsen af seksuel chikane hang sammen med en stigning i depressive symptomer.

Høj risiko for depression

– Hvis vi ikke kun ser på stigningen i antallet af depressive symptomer, men også på risikoen for at udvikle en depression, så ser vi en kraftig sammenhæng mellem oplevelsen af seksuel chikane og depression. Deltagere, som ikke havde en depression ved studiets starttidspunkt, havde en øget risiko for at udvikle denne lidelse, hvis de blev udsat for seksuel chikane. Endvidere ser det ud til, at man i højere grad udvikler depression, hvis chikanen bliver udøvet af en person fra arbejdspladsen, end hvis det er en klient, patient eller borger. 
Hvis det var en leder eller kollega, som chikanerede, var risikoen for at udvikle en depressiv lidelse øget med 5,3 gange sammenlignet med dem, der ikke havde været udsat for sexchikane. Hvis det var kunder, klienter, patienter eller elever, som udøvede chikanen, var risikoen for en depressiv lidelse 1,9 gange højere end ellers, fortæller seniorforsker Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen fra NFA, som er en af forskerne bag studiet. 

– Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor det ser ud til, at seksuel chikane har endnu mere alvorlige konsekvenser, hvis den udøves af en anden person fra arbejdspladsen, sammenlignet med hvis det er en kunde/klient, som udøver chikanen. Men det kan være relateret til, at man bedre kan trække på social støtte fra sit netværk på arbejdspladsen, hvis det er en ekstern udøver. Det er også muligt, at det kan være mere vanskeligt at undgå den person, som har chikaneret én, hvis det er en kollega eller leder, eller der kan være et ulige magtforhold, som forværrer konsekvenserne af chikanen, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. 

Direkte årsagssammenhæng ikke påvist

Studiet kan dog ikke med sikkerhed fastslå en direkte årsagssammenhæng mellem sexchikane og depressionssymptomer, fortæller Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen. Det betyder, at selv om de, der har oplevet seksuel chikane, også angiver i spørgeskemaet, at de har haft symptomer på depression, kan man ikke vide med sikkerhed, at det er chikanen, som har udløst de depressive symptomer. Der er dog sandsynlighed for, at der er en sammenhæng. 

– De depressive symptomer er undersøgt med metoden Major Depression Inventory, som er en valideret metode til at undersøge depression gennem selvrapportering. Man kunne også have målt depression ved hjælp af diagnoser eller anvendelse af antidepressiv medicin, men det er jo ikke alle med depression, som diagnosticeres eller kommer i behandling, siger Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen og fortsætter:

– Vores data fra spørgeskemaundersøgelserne er indsamlet over en længere periode, og vi kan se, at chikanen og de depressive symptomer falder sammen tidsmæssigt. Det har man ikke kunnet vise tidligere, og vi er derfor et skridt nærmere i forhold til at sandsynliggøre, at seksuel chikane på arbejdspladsen øger risikoen for depressive symptomer.  

Undersøgelsen er dog ikke den første, der viser en sammenhæng mellem sexchikane og mentale helbredsudfordringer. I 2012 viste et norsk studie, at kvinder, som har været udsat for seksuelle krænkelser, har langt større risiko for at udvikle alvorlige mentale helbredsudfordringer efterfølgende. Og et dansk tværsnitsstudie fra 2017 viste, at uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet var forbundet med et højere niveau af depressive symptomer.

 

 

Kilde: Onset of workplace sexual harassment and subsequent depressive symptoms and incident depressive disorder in the Danish workforce