Ny undersøgelse kortlægger grænseoverskridende adfærd

Et seksuelt ladet kompliment om tøjet, en uønsket berøring eller en nedsættende kommentar. Grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen kan være mange ting. Fælles for dem er, at de er ubehagelige, og at nogle af dem måske kan skade medarbejdernes trivsel og helbred.

En ny undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført, giver nu et mere nuanceret billede af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på de danske arbejdspladser.

– Undersøgelsen viser, at omkring hver femte af alle adspurgte har oplevet grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen inden for det seneste år, siger Ida E.H. Madsen, seniorforsker på NFA og projektleder for undersøgelsen.

Hændelserne spænder fra uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil til forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt. Nedsættende tale om kvinder/mænd (14,2 procent) og seksuelle kommentarer om krop, livsstil og tøj (7,5 procent) er de mest hyppige hændelser. Derudover gælder det generelt for hændelserne, at det ofte er et tilbagevendende problem.

– Vi kan se, at forekomsten hænger sammen med køn og alder. Den uønskede seksuelle opmærksomhed rapporteres oftere af kvinder end mænd og særligt ofte blandt de unge, siger Ida E.H. Madsen.

Tallene fra analysen er estimater, hvor der så vidt muligt er taget højde for, at deltagelsen i undersøgelsen kan være højere for medarbejdere, der har oplevet grænseoverskridende adfærd.

Det særlige ved undersøgelsen er, at man med en forskningsbaseret tilgang undersøger, hvilken karakter hændelser med uønsket seksuel opmærksomhed og kønsbaseret chikane har, hvilket betyder, at man får et langt mere nuanceret billede, end man tidligere har haft.

– Seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed er komplekse begreber. Der har derfor været et behov for at udvikle en målemetode, der går mere detaljeret til værks, fortæller Ida E.H. Madsen.

Undersøgelsen spørger derfor ind til 21 forskellige former for grænseoverskridende adfærd som for eksempel kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane. Måden, spørgeskemaet er konstrueret på, giver dermed et bedre udgangspunkt for at forebygge problemerne, fordi man graver et spadestik dybere og får et fælles udgangspunkt for en dialog om et følsomt og komplekst emne.

21 spørgsmål til konkrete hændelser

I undersøgelsen er der blandt andet spurgt ind til hyppigheden af følgende:

• Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil.
• Uønsket fysisk kontakt med seksuelle undertoner (for eksempel klap, kys eller omfavnelse).
• Stirrende eller flirtende blikke med seksuelle undertoner, som var uønskede eller ubehagelige for dig.
• At nogen har fløjtet eller piftet efter dig på en måde, som var uønsket eller ubehagelig for dig.
• At nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig.
• At nogen har bedt om seksuelle tjenester, til gengæld for at du fik en belønning (for eksempel lønforhøjelse eller forfremmelse). 
• Forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt. 

Resultaterne fra undersøgelsen er i tråd med andre undersøgelser fra udlandet, hvor der er brugt lignende spørgemetoder.

– Ofte ses der en forekomst omkring de her 20 procent, når man spørger detaljeret ind til emnet. Det er vigtigt at påpege, at alle de forskellige typer af adfærd ikke i sig selv nødvendigvis opleves som en chikane, siger Ida E.H. Madsen.

Undersøg den grænseoverskridende adfærd

Metoden kaldes ’Behavioral List Method’ og går ud på, at man spørger ind til helt konkrete typer af hændelser og adfærd. På den måde er det ikke op til svarpersonen at definere, hvornår en oplevelse kan betegnes som chikane.

Forskere fra NFA går nu i gang med at undersøge og analysere forskelle mellem de enkelte brancher og viden om arbejdspladsernes håndtering af adfærden. Hvis man vil undersøge omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane mere nuanceret på arbejdspladsen, kan man downloade spørgeskemaet og tilhørende vejledning på nfa.dk.

Samme sted er der også dialogredskaber, som man kan bruge som en hjælp til at få italesat, hvor de enkelte medarbejderes grænser går, og forventninger til hinanden på arbejdspladsen.