TEMA: Ny på arbejdsmarkedet - Mange trives ikke

Mange unge kæmper med mistrivsel. Både når de er i uddannelsessystemet, og når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der har været en stigning i antallet af unge, der oplever symptomer på stress og dårligt mentalt helbred, siden 2017, hvor samme undersøgelse sidst blev gennemført. Undersøgelsen viser også, at de unge scorer markant højere end de ældre aldersgrupper, når det kommer til stress og dårligt mentalt helbred. 

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har også tidligere peget på, at det især er de yngre på arbejdsmarkedet, som mistrives.

– Der er gennemført en del undersøgelser, som viser, at unge mistrives, før de kommer ud på arbejdsmarkedet, og fra arbejdsmiljøforskningen har vi registerundersøgelser, som har vist en stigning i psykosocial mistrivsel i form af stress, angst og depression blandt unge i starten af arbejdslivet. Det fortæller Mette Lykke Nielsen, der er forsker på Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet.

Hun understreger, at det er vigtigt med en god overgang til arbejdslivet, for hvis man kommer dårligt fra start, kan konsekvenserne være alvorlige.

– For den enkelte unge kan mistrivslen føre til langvarigt sygefravær og en øget risiko for at skifte job og branche. Som samfund er det også alvorligt, for vi har brug for de unge. De, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu, skal være der, til de er 72 år – og måske endnu længere.

Flytter mistrivslen med?

I fællesskab har forskere fra CeFU og Arbejdsmedicin, Gødstrup Hospital, forsøgt at forstå, hvordan den stress, de unge oplever i den tidlige ungdom og på ungdomsuddannelserne, kan hænge sammen med, hvad de unge oplever på arbejdsmarkedet.

– Spørgsmålet er, om de unge tager mistrivslen fra det tidlige ungdomsliv med over på arbejdsmarkedet? Eller om der er nogle beskyttende forhold på arbejdsmarkedet, som måske kan betyde, at de ikke gør det? Det vil vi gerne vide mere om, siger Mette Lykke Nielsen.
 

Forskerne er blandt andet ved at gennemføre analyser på det datasæt, som går under betegnelsen ’Vestliv-kohorten’. Her har man fulgt to årgange af unge fra det gamle Ringkøbing Amt, fra de var henholdsvis 15 og 21 år, til de nu er i trediverne og er i gang med deres arbejdsliv.

Trine Nøhr Winding, der er seniorforsker på Arbejdsmedicin, Gødstrup Hospital, peger på, at det, som er interessant ved undersøgelsesdesignet, er, at man får livsperspektivet med.

– Vores liv hænger sammen, og med den her type undersøgelser kan vi bedre se hvordan, fordi man ikke kun forholder sig til, hvad der sker, fra den dag man starter på arbejdsmarkedet, men også hvad der sker i perioden op til.

Arbejdsmiljøet kan beskytte

Foreløbige resultater fra forskernes analyser peger på, at hvis man oplever udfordringer med det mentale helbred i sin tidlige ungdom, risikerer det at flytte med ind i arbejdslivet. Mere konkret viser analyserne, at hvis man oplever stress i sit tidlige ungdomsliv, øger det risikoen for, at man bliver stresset som ung voksen. Det gælder både for generel stress og for stress, som er specifikt knyttet op på arbejdet.

– Vi kan se, at hvis man er stresset i sit ungdomsliv, øger det sandsynligheden for, at man har en lav arbejdsmarkedstilknytning som ung voksen. Studiet viser også, at stress i ungdommen giver dobbelt så høj risiko for arbejdsrelateret stress som ung voksen. Det positive er dog, at vi kan se, at det kan forebygges med et godt arbejdsmiljø, fortæller Trine Nøhr Winding, og Mette Lykke Nielsen supplerer:

– Noget af det, vi ved fra andre studier, er, at hvis man skal sørge for, at de unge får en god overgang til arbejdslivet, skal man kigge på de vilkår, man giver de unge på arbejdspladsen. Det betyder også, at i stedet for at rette søgelyset mod, at den enkelte unge ’bare skal tage sig sammen’, skal vi kigge på arbejdsmiljøet.

– Eksempelvis er der overraskende mange unge, som oplever ikke at få en ordentlig introduktion og oplæring. Især hvis de er i en midlertidig stilling. Det er også vigtigt, at de unge føler, at de hører til og har noget socialt at være en del af – og under coronapandemien har det været meget udfordrende for de unge.

Livsperspektivet

Ifølge Merete Labriola, som tidligere selv har arbejdet med Vestliv-kohorten, men nu er ansat på det norske forskningsinstitut Norwegian Research Centre (NORCE), giver netop livsperspektivet en vigtig betydning for at forstå sammenhænge og forebygge mistrivsel. 

– Hvis vi skal gøre noget for at få de unge ordentligt ind på arbejdsmarkedet, skal vi fange dem der, hvor et system slutter, og gribe dem, når de går ind i et nyt – og her er overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked vigtig, forklarer Merete Labriola, der er researchprofessor på NORCE.

Hun forklarer, at der fortsat er meget, vi ikke ved om de unges møde med arbejdsmarkedet og om overgangen mellem studieliv og arbejdsliv: 

– Hvorfor er der nogle, som aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet? Hvad er på spil for dem, som starter meget tidligt på en erhvervskarriere, men så falder fra? Kan nogle af forklaringerne handle om, at de unge får for meget ansvar for hurtigt, eller at der er nogle brancher, som er særligt ’hårde’ ved de unge – eller er det mere kompliceret?

 

– Der findes en national kohorte, som jeg drømmer om at få lov til at studere. Her har man fulgt 13.000 unge fra hele Danmark, som gik i 9. klasse i 2017. De er 22 år nu, så i de kommende år vil der komme data om de unges start på arbejdslivet – og med hjælp fra de data tror jeg, at vi vil få endnu flere svar på nogle af de her spørgsmål.

Nuancerne og de positive faktorer

Som med det meste andet i verden er også viden om unge mere nuanceret end som så, når man dykker ned i det. Og når man taler om unge, er det vigtigt at huske, at de er en kompleks gruppe, forklarer Mette Lykke Nielsen.

– Unge er en gruppe, som kan omfatte de 13-30-årige. Men der er altså stor forskel på at være 15 år og ansat i detailhandlen i et studiejob og at være 25-årig, fastansat og i gang med at etablere sig med familieliv, siger Mette Lykke Nielsen.

– Vi har brugt meget krudt på at gøre op med, hvad kvinder og mænd er og kan, men når det kommer til unge, generaliserer vi rask væk, eksempelvis at de er særligt sårbare eller ultraperfektionistiske. Men at kalde en hel gruppe for særligt sårbare eller særligt perfektionistiske gør i hvert fald ikke noget godt for mødet. Ude på arbejdspladsen skal man møde den enkelte unge der, hvor den person er i sit liv. En anden nuance, som er vigtig at huske, er, at selvom flere unge end tidligere mistrives, er det ikke alle, der gør det. 

Men hvad er det egentlig, der gør, at nogle unge har en positiv oplevelse af deres start på arbejdslivet og trives på deres job, når andre oplever det stik modsatte?

– Vi skal tage det alvorligt, at mange unge har det svært, og for at kunne forebygge bedre og vide, hvad vi skal gøre anderledes, er det vigtigt at se på, hvilken betydning de ’positive faktorer’ har. Her kan vi få noget vigtig viden ved at se på dem, som trives godt, også selvom de har haft udfordringer, siger Ulrik Gensby, som er arbejdslivsforsker og partner hos TeamArbejdsliv.

Han peger på, at der er et stort behov for at undersøge gode eksempler, som kan bidrage til at skabe plads til flere unge på arbejdsmarkedet. 

– Vi er ved at udarbejde en forskningsansøgning, hvor vi, hvis vi får mulighed for det, vil se på de unge, der har oplevet psykosociale udfordringer, men som er lykkedes i starten af arbejdslivet, så vi ud fra deres fortællinger kan opsamle de gode erfaringer. Eksempelvis vil vi meget gerne kigge nærmere på, hvilke vilkår og rammer denne gruppe af unge har på arbejdspladsen, og studere de tiltag og processer, som de unge oplever bidrager positivt til et godt arbejdsliv. For vi ved fra anden forskning, at det er noget, som spiller en vigtig rolle for trivslen.