Hold støvet ude af lungerne – det virker

Indånding af støv kan have fatale konsekvenser, men heldigvis virker det at forebygge. Et af de studier, der er med til at understøtte dette, er 20 år gammelt og fra Irland. – Studiet er meget solidt og viser, hvor meget der er at hente ved at begrænse mængden af partikler, man indånder, siger Ulla Vogel, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Studiet er foretaget i tiden omkring 1991, hvor man i Dublin forbød opvarmning af huse med kul, fordi det gav så meget luftforurening. Forbuddet betød, at luftforureningen blev reduceret med 80 procent.

– Forskerne målte befolkningens dødelighed fem år før og fem år efter forbuddet, og de kunne se, at på grund af den mindskede forurening blev dødeligheden nedsat med knap seks procent, og heraf var størstedelen hjertekardødelighed, siger hun.

Om man dør af partikelrelaterede sygdomme, har meget at gøre med, hvordan hospitalsvæsenet fungerer i det pågældende land. Derfor styrker det studiet, at det kun var i Dublin, man forbød opvarmning med kul. Det gjorde det nemlig muligt for forskerne at tage højde for samfundsudviklingen ved at sammenligne Dublin med resten af Irland.

Små ændringer kan give stor effekt

Ulla Vogel peger på, at selvom studiet fra Irland specifikt handler om kulpartikler, kan man godt sammenligne med andre typer af støvpartikler.

– I andre studier kan vi se, at den biologiske mekanisme, som øger risikoen for, at vi får hjertekarsygdomme, når vi indånder kulpartikler, er præcis den samme for de mere end 100 andre partikler, vi har undersøgt. For at mindske eller – endnu bedre – forhindre udsættelsen for partikler, er det derfor en god idé, at man som arbejdsplads kigger sine arbejdsprocesser igennem.

– Når NFA gennemfører målinger af partikler på arbejdspladserne, prøver forskerne blandt andet at finde ud af, hvor partiklerne kommer fra. Her er erfaringen, at hvis man tjekker sine arbejdsprocesser igennem, er der ofte nogle lavthængende frugter. Det vil sige steder, hvor det er relativt nemt at mindske partikelforureningen. Når vi taler med medarbejdere og ledere om, hvad der er farligt, kan de også ofte selv se steder, hvor de kan sætte ind, siger hun.

Røgdykkere ændrede vaner

Ulla Vogel peger på, at der kan være meget at hente selv ved små ændringer. Hun giver et eksempel fra en malingfabrik, hvor forskere fra NFA var på besøg.

– Fabrikken havde generelt godt med udsug og afskærmning. Men medarbejdere og ledere var ikke opmærksomme på at bruge sug, når de skulle slå luften ud af de tomme malingposer. Ligesom med en melpose var der altid lidt tilbage, som blev hvirvlet op i luften og bredte sig i rummet. I dag har virksomheden ændret processen, siger hun og giver et andet eksempel på en virksomhed, som med små justeringer har mindsket udsættelsen for partikler:

– Som en del af et forskningsprojekt var vi ude for at gennemføre målinger af partikler hos Beredskabsstyrelsen, der uddanner værnepligtige som røgdykkere. Her så vi, at røgdykkerudstyret beskyttede, så man ikke indåndede partikler, når man havde det på. Men de værnepligtige røgdykkere tog udstyret af i det, de kalder sikre zoner.

– For eksempel tog de røgdykkerudstyret af og holdt kaffepause udenfor lige ved siden af udstødningsrør, som udledte dieseludstødningspartikler, hvilket er klassificeret af WHO som kræftfremkaldende.  

– Et andet sted, som de også anså for sikkert, var inde i et stort hus, som de havde bygget rundt om det lille hus, hvor røgdykkerøvelserne foregik. Her holdt de kaffepause. Men på målingerne kunne vi se, at der stadig var en betydelig mængde partikler inde i det store hus. I dag drikker røgdykkerne deres kaffe udenfor, væk fra dieseludstødningen, og så har de inkorporeret den nye viden i deres undervisningsmaterialer.

Partikler står ikke stille

Karin Broberg, der er professor og tilknyttet Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Lund Universitet, er enig i, at der er meget at hente ved at forebygge.

– Støv og partikler kan forårsage alvorlige sygdomme, og som forskere bliver vi i stigende grad opmærksomme på, at man kan blive påvirket ved lavere koncentrationer, end hvad vi hidtil har troet, fortæller hun. Karin Broberg understreger, at det er vigtigt ikke kun at være opmærksom på at skærme de medarbejdere, som arbejder direkte med støvende arbejdsprocesser, men også andre i lokalet.

– Vi bliver eksponeret via luften, så det er vigtigt med god ventilation. Forskning viser også, at der er en del såkaldt ’bystandereffekt’, fordi partiklerne – især de mindste af dem – flyver væk og dermed risikerer at blive indåndet af kollegerne, som arbejder i nærheden.

– Derudover er det selvfølgelig vigtigt med et solidt, alment sikkerhedsarbejde, hvor folk er informeret om, hvordan de skal arbejde sikkert.

– En anden vigtig pointe ved for eksempel svejsere, som er en gruppe, jeg har beskæftiget mig meget med, er, at det er vigtigt at blive vaccineret for lungebetændelse, når man kommer op i alderen. For her kan vi se, at der er en øget risiko for lungebetændelse.

 

Kilde:    

PubMed.gov ‘Effect of air-pollution control on death rates in Dublin, Ireland: an intervention study’.

Doi: 10.1016/S0140-6736(02)11281-5