Det virker, når handleplaner omsættes til handling

Der er møde i det lille mødelokale ved siden af kantinen i virksomheden Hansen Konserves A/S. Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, AMO, lægger sidste hånd på den seneste handleplan, ’Sikkerhedsinstruktion af nye medarbejdere’.

– Sådan én skal man have, siger arbejdsmiljørepræsentanten, så den udarbejder de.

Desuden er virksomhedens arbejdspladsvurdering, APV’en, ved at have nogle år på bagen, så den bliver også opdateret. Efter mødet ryger papirerne tilbage i mappen ’Arbejdsmiljø’ og kommer op på hylden igen, indtil APV’en igen skal fornyes om nogle år. 

Dette er desværre scenariet på alt for mange virksomheder i Danmark. De mange timers analyse, medarbejderinddragelse og så videre forbliver papirarbejde i skrivebordsskuffen og kommer ikke ud at virke i virksomheden. Dermed går man glip af et stort potentiale for at reducere risikoen for arbejdsulykker.

Det vurderer seniorforsker Johnny Dyreborg på baggrund af en rapport, han og hans kolleger fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet. Her har de brugt NFA’s spørgeskemaundersøgelse Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats, VAI, til at følge indsatsen, og så har de sammenholdt den med Arbejdstilsynets registrerede arbejdsulykker.

– Mange virksomheder er gode til det med at få udarbejdet en APV og give folk de rigtige kurser. De gør alt det rigtige på papiret, men de kan stadig have alvorlige arbejdsmiljøproblemer ’ude på gulvet’. Det handler om, at planer og procedurer skal kobles til konkrete indsatser, hvis de skal have en effekt, siger Johnny Dyreborg.

Undersøgelsen viser, at der også er mange virksomheder, der både har en god planlægning og en god konkret indsats, og som bliver belønnet med en klart lavere risiko for arbejdsulykker blandt medarbejderne. 

Systematiske og konkrete arbejdsmiljøindsatser 

I rapporten undersøger forskerne, hvilke arbejdsmiljøindsatser der bedst forebygger ulykker på arbejdspladsen. Indsatserne inddeler de i to dimensioner: ’de systematiske arbejdsmiljøindsatser’ og ’de konkrete arbejdsmiljøindsatser’.

De systematiske indsatser er dem, der blandt andet handler om planer og procedurer, medarbejderinvolvering og prioritering fra ledelsen. De konkrete er dem, der handler om indsatser med hjælpemidler, værnemidler, adgangsveje, ryddelighed og orden med mere. Nogle arbejdspladser har styr på den ene dimension – andre på den anden. Det store spring frem mod et bedre arbejdsmiljø er at forbinde de to dimensioner, forklarer Johnny Dyreborg.

– Vi kan se, at det er en barriere i mange virksomheder at få planerne og procedurerne implementeret. Én ting er at have en proces i AMO’en, noget andet er at få indført nye tekniske tiltag eller at få folk til at ændre allerede fastlagte rutiner på arbejdet, som jo er det, det handler om. Det er svært, og derfor kan alt det gode arbejde ofte ende med at blive i skrivebordsskuffen. Vi siger, at arbejdsmiljøindsatsen er ’dekoblet’ fra det daglige arbejde, siger Johnny Dyreborg.

De arbejdspladser, der formår både at udarbejde systematiske procedurer og analyser af arbejdsmiljøet og samtidig får det omsat til konkrete indsatser i den daglige produktion, har færre arbejdsulykker end virksomheder, der kun har det systematiske arbejde på plads. Det  er de førstnævnte, forskerne kalder de ’proaktive’.

– Problemet med virksomhederne i den reaktive kategori er blandt andet, at de risikerer at bruge alt krudtet på de forkerte ting, fordi de ikke har foretaget en forudgående analyse og måske inddraget medarbejderne i, hvad der er de største arbejdsmiljøudfordringer, forklarer Johnny Dyreborg.

Høj prioritering er altid godt

Undersøgelsen viser dog også, at en høj prioritering af arbejdsmiljøet altid er bedre end ingen prioritering – hvad enten det er på det systematiske eller det konkrete niveau. 

– En reaktiv tilgang er altid bedre end ingen. Hvis der for eksempel har været en ulykke, er det jo en god ting at undersøge årsagen, så man kan undgå, at der sker flere. Men i en proaktiv strategi skal der ikke styres efter arbejdsulykkerne, men efter en række proaktive indikatorer, der kan vise, om arbejdsmiljøindsatsen er på rette vej, slår Johnny Dyreborg fast.

 

Forskerne har derfor inddelt de to niveauer i fem underpunkter. Disse fem underpunkter er dem, der ifølge forskningslitteraturen kendetegner en proaktiv arbejdsmiljøindsats og altså kan vise, om indsatsen er på rette vej. Der har dog været nogen usikkerhed omkring effekten af sikkerhedsinstruktion på arbejdsulykker, og analysen viser da også, at der kun er en sammenhæng mellem de fire af indikatorerne og arbejdsulykker. 

– Det er jo disse mål, man opsætter for virksomhederne: ’I skal have styr på dette og dette.’ Derfor vil vi gerne vide, om mål for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats rent faktisk har sammenhæng med risikoen for arbejdsulykker, siger Johnny Dyreborg.

Han forudser derfor en diskussion af, hvad der fremover skal lægges i begrebet ’sikkerhedsinstruktion’, for i den nuværende udformning har det tilsyneladende ingen forebyggende effekt på arbejdsulykker.

Nyt fokus

Der har i mange år været fokus på den systematiske indsats i arbejdsmiljøarbejdet med udarbejdelse af politikker for forskellige dele af arbejdsmiljøindsatsen, udarbejdelse af APV’er og uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter og så videre. Det systematiske arbejdsmiljøarbejde er på den måde blevet en af hjørnestenene i udviklingen af et godt arbejdsmiljø, fortæller Johnny Dyreborg.
 

– Det har været en vigtig og nødvendig udvikling, da det kræver inddragelse fra ledelsen og andre dele af virksomheden end dem, der typisk har arbejdsmiljøproblemerne, siger han og fortsætter:

– Vi kan også se i undersøgelsen, at mange virksomheder er kommet rigtig langt og prioriterer arbejdsmiljøet højt. Nu skal de bare gå det sidste stykke. Alle dem, vi kalder de dekoblede virksomheder, har jo gjort alt det rigtige: De har udarbejdet analyser, handleplaner, inddraget medarbejderne og ledelsen. Nu mangler de bare at få planerne implementeret, men det er også den svære del – det anerkender vi.

Det får derfor et øget fokus i den fremtidige forskning at hjælpe virksomhederne med at iværksætte proaktive indsatser.

– I fremtiden kommer vi som forskere til at kigge nærmere på, hvordan vi kan omsætte denne generelle viden til nogle konkrete proaktive mål på den enkelte arbejdsplads og derved opnå en mere målrettet forebyggelse af disse ulykker, som koster så dyrt – både for den enkelte og for samfundet, siger Johnny Dyreborg. 
 

Kilde: nfa.dk
’Sammenhænge mellem mål for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og anmeldte arbejdsulykker. Belyst med spørgeskemaundersøgelsen ’Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats’ og opfølgning i registeret over anmeldte arbejdsulykker’.