Vestas forebygger smerter med træning
-
Medarbejdere og ledere på vindmøllevirksomheden Vestas styrker sammenholdet og forebygger smerter med træningselastikker i hænderne. Træningen er inspireret af forskning.
Midt på det grå gulv i den store produktionshal hos Vestas i Esbjerg samles medarbejderne hver dag til en omgang elastikøvelser. Morgen, eftermiddag og aften er der vagtskifte i produktionen og på lageret, og hver gang et nyt hold kolleger møder ind, er der et kort overleveringsmøde, som efterfølges af træning.
– Øvelserne foregår, når der er vagtskifte, så vi får rørt kroppen i fællesskab, inden vi skal i gang med dagens arbejde. Vi har lagt træningen på faste tidspunkter, så alle ved, hvornår det foregår. Jeg tror, det har været vigtigt at få det sat ind i et skema – for ellers kan tiden hurtigt løbe, og pludselig får man ikke trænet, selvom man gerne ville, fortæller Vagn Albertsen, der er Health Safety and Environment-specialist og en central del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
– Vi har organiseret det sådan, at der er en leder eller en medarbejder, som er tovholder på træningen ved hvert skift. På den måde er der altid en, der får samlet kollegerne, sætter træningen i gang, og som tager styring på, hvilke øvelser man laver. Det er frivilligt, om man vil være med, og selvom det ikke er altid, at alle deltager, er der hver dag en gruppe medarbejdere, som finder elastikkerne frem og træner, siger han.
Vi kommer nemt til at grine
Når træningen er slut, går medarbejderne ud til deres arbejdsstationer. Her bliver kræfterne brugt på at producere den elektriske styring, der sidder i havvindmøllernes 14 meter høje bundtårne, som blandt andet er med til at sørge for, at der kommer strøm ud til forbrugerne.
Arbejdet kræver for eksempel, at der skal spændes bolte og monteres metalplader, ligesom der er en del opgaver, hvor armene er over skulderhøjde.
– Vi arbejder ikke på akkord, og det er generelt vigtigt for os, at der er en variation i arbejdsstillingerne i løbet af arbejdsdagen. Det kan dog være svært at undgå, at der er stillinger, hvor man kommer ud af sin ergonomiske komfortzone, eksempelvis hvis der er noget, som skal monteres et sted med relativt lidt plads. Træningen er med til at give noget mere alsidighed i arbejdsdagen og sørge for, at vi både får styrket og varmet musklerne op, forklarer Vagn Albertsen og tilføjer:
– Men faktisk er det sociale også en stor grund til, at vi laver øvelserne. Det giver noget til fællesskabet, at man mødes i begyndelsen af en arbejdsdag og er sammen på den måde.
– Vi har det sjovt og kommer nemt til at grine, når vi træner sammen. Nogle af øvelserne kan godt udfordre lidt. De kan i hvert fald godt udfordre mig. Eksempelvis kan det være svært at stå på et ben, samtidig med at man lukker øjnene. Vi laver også nogle gange en øvelse, hvor man skal ned i knæ i sådan en squat. Det var lidt vanskeligt for nogle af os at gøre i starten, men når man har været med i noget tid, kan folk godt finde ud af det, siger han.
Vi får et skub, når vi træner i flok
I dag har der netop været vagtskifte, og aftenholdet er mødt ind. Erik Nielsen, som arbejder i produktionen, står på gulvet sammen med et par af kollegerne. De har godt gang i elastikkerne, som findes i farverne sort, blå og gul og varierer i sværhedsgrad.
– Det er da helt klart en fordel, at man får rørt musklerne. Vi har fokus på både skuldre, ryg og knæ, fortæller han.
– Jeg er med til træningen stort set hver dag, siger han og tilføjer grinende:
– Undtagen når jeg pjækker.
– Ej, jeg synes, det er en fordel, at vi træner sammen. Vi får ligesom et lille skub, når vi træner i flok. Lidt som hvis man dyrkede holdsport, fortæller han. Han fortæller, at træningen har hjulpet ham – blandt andet bliver han ikke så træt i armene længere:
– Arbejdet i produktionen varierer meget, og det er ikke sådan, at vi laver samlebåndsarbejde og gentager den samme bevægelse igen og igen, men der er jo alligevel nogle stillinger, som man sidder mere i end andre, og så er det helt klart en fordel at få strakt sig ud af de stillinger.
– Jeg sidder meget på en stol og har for eksempel arbejdet med at sætte en masse lamper op. Der har jeg armene en del over hovedet, når jeg sidder og skruer – og i starten blev jeg simpelthen så træt i armene. Jeg synes afgjort, at elastiktræningen hjælper, så jeg ikke er så generet.
Både kontor og produktion træner
Også på kontorerne i Vestas’ Esbjerg-afdeling har de gang i elastikkerne. Her står medarbejderne ikke midt i produktionshallen, men placerer sig mellem computere og hæve-sænke-skriveborde.
– På kontoret laver vi øvelser tre gange om ugen, hvor det er sat ind i kalenderen, at træningen går i gang klokken otte om morgenen, fortæller Vagn Albertsen.
– Vi har alle sammen godt af at bevæge os, og man kan godt mærke det i skuldrene, når man sidder meget foran computerskærmen.
På væggen på kontoret hænger en plakat med gode øvelser til elastiktræning. Øvelserne er forskningsbaserede, og plakaten stammer fra Job og Krop-kampagnen, der blev sat i gang af det tidligere Videncenter for Arbejdsmiljø, som lå under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I produktionen har de fået lamineret øvelserne, så der altid ligger en stak til inspiration ved de kasser, som der er elastikker i.
– Det gør, at man lige kan kigge, hvis der er noget, man bliver i tvivl om, siger Vagn Albertsen. Han forklarer, at længden af træningen kan variere lidt.
– Hverken kontoret eller produktionen har en helt fast tidsramme for træningen, men ofte vil det tage en fem-ti minutters tid. Det kommer lidt an på, hvor mange vi er, og om der er nogle, der lige siger: ’Skal vi ikke også lave den der øvelse?’
Inspireret af forskningen I Vestas’ afdeling i Esbjerg har de trænet siden 2020 – men også andre afdelinger i vindmøllevirksomheden spænder elastikkerne.
– Hos os blev træningen sat i gang som en udløber af to ting. Den ene var, at vi var inspirerede af Vestas’ afdeling i Ringkøbing, som har trænet i mange år – og den anden var, at vi havde en ergonomiscreening med en fysioterapeut fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Avidenz. Som en del af screeningen talte vi med medarbejderne og så på, hvad der belastede kroppen i arbejdet, og satte det i APV’en. Fysioterapeuten holdt også et oplæg om ergonomi og introducerede os til en række øvelser, som vi med fordel kunne bruge i hverdagen. Flere af øvelserne kom fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fortæller Vagn Albertsen.
– Det var altafgørende for os, at vi fik kickstartet øvelserne af en, som havde sin viden i orden. Efter besøget blev det besluttet, at øvelserne skulle være et permanent tiltag.
Troværdig viden er vigtig viden
Maja Tvarnø er ergoterapeut hos Avidenz og har forløb hos arbejdspladser med fokus på ergonomi og øvelser ligesom det forløb, Avidenz havde hos Vestas i 2020. Hun fortæller, at det er vigtigt at læne sig op ad solid viden, når hun og kollegerne vejleder i øvelser og holder oplæg på arbejdspladser. Blandt andet benytter hun øvelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som også bliver brugt hos Vestas i Esbjerg.
– Det betyder meget, at den viden, vi kommer med, og de øvelser, vi laver, ikke er varm luft. Når vi er ude på arbejdspladserne, skal vi have en faglig ballast, så vi kan stå inde for det, vi underviser i, fortæller hun.
I sit arbejde taler Maja Tvarnø med mange ledere, og også her spiller det en vigtig rolle, at det er troværdig viden, man kommer med.
– Hvis en arbejdsplads skal lave øvelser i arbejdstiden, er det afgørende, at ledelsen vil det og prioriterer det. Her er det vigtigt at have sine argumenter i orden.
– Den effekt, jeg ser, er ikke kun på det fysiske og sygefraværet på virksomhederne, men også i høj grad på det sociale.