Vi er hinandens arbejdsmiljø

Arbejdsliv 31. okt 2022 - 7 min læsetid
This describes the image
Foto: Kasper Hjorth
  • På Nykøbing F. Sygehus har medarbejderne fået fornyet fokus på hinanden. Man skal kunne bede om hjælp og tale om det svære. ’Ingen kan klare alt,’ siger arbejdsmiljøkonsulent bag prisbelønnet indsats.

Et højt arbejdstempo, rekrutteringsudfordringer, stort fagligt ansvar og et følelsesmæssigt belastende arbejde er en cocktail, der sætter markante spor på det psykiske arbejdsmiljø og slider på personalet i hverdagen.

Det er baggrunden for, at Nykøbing F. Sygehus har iværksat en vedholdende indsats for at forebygge belastninger og styrke det psykiske arbejdsmiljø på tværs af faggrupperne, og i foråret blev indsatsen belønnet med Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris i kategorien psykisk arbejdsmiljø.

For arbejdsmiljøkonsulent Annette Majgaard blev det tydeligt, da hun startede på sygehuset i marts 2019, at det var vigtigt, at man fra et organisatorisk arbejdsmiljøperspektiv skruede op for forebyggelsen af belastningerne ved de følelsesmæssigt høje krav, der følger med at arbejde med syge mennesker og deres pårørende.

En undersøgelse, hun og to oversygeplejersker gennemførte på et sengeafsnit med højt sygefravær, viste, hvad de ansatte blev udsat for af skub, spark, spyt, overfusninger med mere. Det viste sig, at forekomsten af disse hændelser var langt højere end forventet, samtidig med at der var en bred opfattelse af adfærden som et ufravigeligt vilkår i arbejdet. Dét blev et fælles wakeupcall, fortæller Annette Majgaard.

– Det blev set som et vilkår i det at arbejde i sundhedsvæsenet – ’myten om den usårlige hjælper’. Dén, som tager alles frustrationer, vrede og sorg på sig både fagligt og personligt uden at knække. Men ingen kan holde til det i længden. Alle knækker på et tidspunkt, siger hun.

Derfor fik Nykøbing F. Sygehus Arbejdsmiljøprisen

 – Det er en imponerende indsats med fokus på hele paletten af det psykiske arbejdsmiljø. Sygehuset har arbejdet videnbaseret og med afsæt i et samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Der er skabt blik for faresignaler og et fælles sprog for, hvordan man sammen skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er iværksat en virkelig omfattende indsats, der har et forebyggende fokus.

Uddrag af Arbejdsmiljørådets ­nominering af Nykøbing F. Sygehus til Arbejdsmiljøprisen for psykisk ­arbejdsmiljø.

Kulturforandring

Sygehusledelsen besluttede derfor at iværksætte en forebyggende indsats med udgangspunkt i belastningspsykologien, som netop fokuserer på, hvad der sker på arbejdspladser med et følelsesmæssigt belastende arbejdsmiljø, og hvordan man kan beskytte mod psykisk overbelastning.

Annette Majgaard tog derfor kontakt til det private firma Institut for Belastningspsykologi, hvor psykolog Rikke Sørensen er ansat. Hun er nu tilknyttet indsatsen og underviser grupper af medarbejdere på sygehuset i de belastningspsykologiske mekanismer.

Hun siger:

– Det, vi er i gang med på Nykøbing F. Sygehus, er en kulturforandring. Det handler om at fjerne nogle forventninger til, hvad man skal kunne, når man arbejder i sundhedsvæsenet. Der er således en forventning om, at man skal kunne klare det hele, og det er fyldt med skam og skyld at konstatere, at man har en grænse, forklarer hun.

I stedet skal det være basal viden, at medarbejderne reagerer menneskeligt på følelsesmæssigt høje krav i arbejdet og måske traumatisk belastning. Det skal være okay at mærke sine grænser, og det skal være okay at spørge ind til, hvordan det går hos hinanden, forklarer Rikke Sørensen.

Indsatsen består derfor blandt andet i undervisning i belastningspsykologiens grundtræk og viden om, hvad der belaster, og hvordan man spotter begyndende overbelastning hos sig selv og andre. Netop fordi det er en generel kulturforandring, der er målet, har det været vigtigt, at indsatsen er gået på tværs af hele sygehuset og har inddraget både medarbejdere og ledelse. På den måde får alle et fælles sprog for de reaktioner, de oplever hos sig selv og hinanden.

This describes the image

Forskellige måder at reagere på

Når en medarbejder bliver belastet og nærmer sig grænsen for, hvad vedkommende kan klare, vil man typisk reagere ved enten at vende frustrationen indad og kritisere sig selv og tvivle på sin faglighed og dedikation til faget, eller også vil man vende det udad og for eksempel kritisere kolleger, de andre afdelinger eller ledelsen.

Der er på samme måde forskellige måder at reagere på, når man bliver stillet over for patienter og pårørende i krise: Nogle bliver revet med af følelserne og bliver måske for overempatiske – andre gør sig kolde og nægter at lade det påvirke dem.

– Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke bare er personlige følelser, man skal forholde sig til alene – det er reaktioner på en følelsesmæssig påvirkning og på krav, der er en del af at udføre sit arbejde. De bør derfor hives ind i et fagligt rum, hvor man professionelt kan forholde sig til reaktionerne med sine kolleger og leder, siger Rikke Sørensen. På Nykøbing F. Sygehus taler alle derfor nu om det røde, grønne eller blå felt. I det røde felt sidder følelserne lidt uden på tøjet, man kommer let til at overreagere eller blive revet med af andres følelsesmæssige udbrud. I det blå felt er man indadvendt, afvisende og kan måske opleves lidt kynisk. I midterfeltet – det grønne felt – har man overskuddet til at agere professionelt og empatisk.

Dette fælles sprog er vigtigt, fortæller Annette Majgaard:

– Det betyder, at vi ved, hvilke signaler vi skal holde øje med hos os selv og hinanden, og at vi ved, hvordan vi skal møde en kollega, der er presset. Hvis man sidder i et møde, hvor bølgerne går højt, og der er én, der siger: ’Skal vi ikke lige komme tilbage i det grønne felt?’, jamen, så ved vi alle, hvad de mener.

Hvordan beskytter man det psykiske ­arbejdsmiljø på følelsesmæssigt  belastende arbejdspladser?

  • Skaf viden om traumer og kriser, så der kan skabes forståelse for reaktioner og viden om, hvordan man kommer igennem.
  • Hav rutiner for aflastende samtaler og kollegastøtte.
  • Hav fokus på ledertrivsel – afskaf myten om den almægtige leder.
  • Hav beredskab for, hvornår der er brug for krisehåndtering, der er et vigtigt supplement til den grundlæggende forebyggende indsats.
  • Svære opgaver er hele teamets – ikke den enkeltes.

Kilde:

Rikke Sørensen, psykolog – Institut for Belastningspsykologi.

Fornyet energi

Nanna Salling er cheflæge for ortopædkirurgerne på sygehuset. De holder til på sygehusets øverste etage, hvor udsigten domineres af Guldborgsund, der glimter i sensommersolen. Et vigtigt element i den igangværende indsats på sygehuset er også at flytte fokus fra de ting, der er ydre vilkår, til de ting, man kan ændre på. Det har været vigtigt for arbejdsglæden, fortæller Nanna Salling:

– Noget, der nok belaster alle i vores fag, er, at man går hjem fra arbejde og ved, at man kunne have gjort mere. Vi er hver dag nødt til at prioritere og dermed vælge noget eller nogen fra. Det er et vilkår, vi desværre skal lære at fungere inden for. Som et lille akutsygehus langt fra de store universitetsbyer i en tid med generel personalemangel, coronapukkel og så videre er der måske nogle vilkår hos os, der er ekstra hårde, men som igen er svære at gøre noget ved.

Hun viser en planche på væggen fra et tavlemøde, hvor lægegruppen har skrevet forslag til, hvordan arbejdsgangene kan gøres smidigere og trivslen bedre.

– Med denne indsats er fokus flyttet fra frustrationer over vilkår, vi ikke kan ændre, til fælles handling på de ting, vi kan ændre. Det har givet en fornyet energi. Mange vil gerne byde ind og kommer med forslag. Ofte helt basale ting såsom at flytte noget i depotrummet, så det er lettere at få fat på for plejepersonalet. Men alle ved nu, at det er et fælles ansvar. Det gælder selvfølgelig også arbejdsmiljøet. Som én sagde: ’Det er ikke tomme ord længere, at vi er hinandens arbejdsmiljø’, siger Nanna Salling.

This describes the image

Beskyttende arbejdsglæde

På samme måde som det er forskellige forhold i arbejdslivet, der belaster os, er det også forskelligt, hvad der giver arbejdsglæde og opleves som meningsgivende. Som en del af indsatsen har Nanna Salling derfor haft individuelle samtaler med sine medarbejdere for at finde ind til denne kerne. Hun har ofte bare spurgt: ’Hvorfor blev du læge?’ eller ’Hvorfor kom du til Nykøbing F. Sygehus?’ og så er det væltet ud med fortællinger om faglig stolthed eller om at give noget til borgerne i et område, hvor ulighed i sundhedstilbud er allerstørst.

– Det har været en stor øjenåbner for mig som leder. Jeg kan nu se, hvordan den samme opgave kan opleves som en belastning for den ene, men som en spændende udfordring for den anden. Det har givet mig en større grad af sikkerhed i min ledelse, at jeg har et kompas at navigere efter. Både Annette Majgaard og Nanna Salling fornemmer, at stemningen på gangene er blevet bedre i den seneste tid, efter at man har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Som et konkret eksempel på, at der er sket en forandring til det bedre, kan cheflægen i hvert fald konstatere, at sygehuset nu er begyndt at rekruttere nye ansatte blandt de elever og vikarer, der kommer på sygehuset.

– Det kunne vi ikke i samme omfang før. Det tyder jo på, at her er rart at være, siger Nanna Salling. 

Opdateret 31. okt 2022