Med Covid-19 på skoleskemaet

Da Covid-19 ramte Danmark i begyndelsen af 2020, medførte det store ændringer i folkeskolelærernes arbejdsmiljø ad flere omgange. Først blev de hjemsendt og skulle akut omlægge deres arbejde til onlinefjernundervisning. Siden blev de en del af den gradvise genåbning af landet og skulle implementere tiltag som hyppig håndvask og afstand mellem eleverne på skolerne, samtidig med at de varetog undervisningsopgaverne. 

Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan Covid-19-pandemien og de medfølgende omvæltninger har påvirket de danske folkeskolelærere. Danmarks Lærerforening har hjulpet med dataindsamlingen, og undersøgelsen er en af de første, der sætter fokus på denne jobgruppe, fortæller ph.d. og lektor ved Københavns Universitet (KU) Kirsten Nabe-Nielsen, der er leder af projektet.

Kontakt med mange mennesker

– Der har helt naturligt været fokus på arbejdsmiljøet for medarbejdere i sundhedssektoren. Men der er også andre grupper af frontlinjemedarbejdere, som kontinuerligt har skullet møde på arbejde og udfylde en rolle i forhold til samfundets respons på pandemien. Samtidig har de skullet løse deres kerneopgaver, og dem er det også vigtigt at se på, siger Kirsten Nabe-Nielsen og uddyber:

– Folkeskolelærerne er i kontakt med rigtig mange mennesker i løbet af deres arbejdsdag, og især de yngre elever er en gruppe, som kan være vanskelig at få til at overholde alle de nye regler om håndhygiejne, afstand og så videre. Lærerne har ikke viden om reduktion af smittespredning med sig fra deres uddannelse, men de står nu og skal sørge for begrænsning af smitte blandt både sig selv og børnene. Hvordan de løser det, er et arbejdsmiljømæssigt interessant spørgsmål.

Bange for at tage smitte med hjem

Forskerne har netop udgivet en rapport med de første resultater fra projektet. Den viser, at frygt for at blive smittet med Covid-19 eller at overføre smitte mellem arbejde og hjem er udbredt blandt lærerne i undersøgelsen. Hver tredje lærer frygter selv at blive smittet, mens knap halvdelen frygter at smitte personer i hjemmet efter en arbejdsdag på skolen. Knap hver tredje frygter at smitte deres elever med Covid-19 i forbindelse med arbejdet.

 

– Det at gå på arbejde og frygte for at blive smittet med coronavirus eller bringe smitte mellem hjem og arbejde er væsentlige parametre, som bør have bevågenhed. Det er et interessant fund, at frygten er udbredt blandt lærerne i vores undersøgelse, og hvis strategien er, at arbejdet både skal opleves og være sikkert og sundt, så er der en uoverensstemmelse mellem den strategi og tallene, siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Hun fortæller, at det er svært at relatere resultaterne til anden forskning, fordi der ikke findes ret meget på området.

– Men helt grundlæggende ved vi, at der kan være risiko for, at frygt leder til irrationel adfærd. Det er uhensigtsmæssigt i en situation, hvor der er brug for rationel adfærd baseret på fakta om, hvordan man bedst begrænser smittespredning, og hvor man hverken bør gøre for lidt eller for meget, forklarer forskeren.

Grænseløst arbejde og ingen pauser

I projektet har deltagerne svaret på spørgsmål om deres arbejdsmiljø i to omgange – første gang i maj 2020 og anden gang i juni 2020. Begge gange er de blevet spurgt til deres oplevelse af grænseløshed i arbejdet, og i første omgang oplever to ud af tre lærere, at grænserne mellem arbejde og privatliv er blevet mere flydende, fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.

– Det gælder særligt i pandemiens begyndelse, hvor der stadig er en stor gruppe, som udelukkende varetager undervisning online. Da vi spørger igen i juni, er tallet faldet til, at halvdelen oplever, at arbejdet griber ind i privatlivet, og at de skal stå mere til rådighed, siger hun.

I juni, hvor de fleste lærere er vendt tilbage til skolerne, har forskerne blandt andet undersøgt muligheden for at holde pauser. Resultaterne viser, at godt halvdelen af lærerne oplever, at de i mindre grad eller slet ikke kan holde pauser i løbet af deres arbejdsdag.

– Tallene beskriver en arbejdssituation, som giver en relativt lille mulighed for afkobling i løbet af dagen. Da vi ikke har spurgt til det tidligere, er det svært at sige, om der er sket en forværring i forbindelse med pandemien. Men det interessante ved tallene fra juni er, at det giver os et fingerpeg om, hvor vi skal rette blikket hen, hvis vi skal forbedre lærernes arbejdsmiljø under en længerevarende pandemi, siger Kirsten Nabe-Nielsen.

– Hvis denne situation med de mange Covid-19-tiltag bliver mere permanent, er det relevant at se på, hvordan der kan skabes bæredygtige løsninger i arbejdsmiljøet, som kan holde på længere sigt. Et er, at man i en kortere periode godt kan klare, at der ikke er tilstrækkelige pauser i løbet af arbejdsdagen. Noget andet er, om det som permanent løsning er holdbart, tilføjer hun. 

Mange oplever tilstrækkelig støtte

Forskning viser, at sociale relationer spiller en afgørende rolle i forhold til stress. I projektet har forskerne derfor stillet lærerne en række spørgsmål om deres sociale relationer og deres oplevelse af at modtage støtte og anerkendelse i første fase af Covid-19. Det fortæller lektor, læge og ph.d. ved Københavns Universitet Charlotte Juul Nilsson, der også har været med til at gennemføre projektet. 

– Vi ved, at social støtte kan virke afbødende i belastende situationer. Når man har nogen at søge støtte, trøst og råd hos, kan det modvirke belastningernes eventuelle negative helbredseffekter som for eksempel søvnløshed, depression og fysiologiske stressreaktioner, siger hun.

Der findes rigtig meget viden om denne betydning af sociale relationer uden for arbejdet, men forskning viser også, at social støtte på arbejdspladsen er en vigtig beskyttende faktor mod stress, fortæller Charlotte Juul Nilsson.

– De sociale relationer til leder og kolleger udgør en vigtig del af arbejdsmiljøet for alle, og for lærerne er der også den vigtige relation til eleverne. Derfor har vi fundet det vigtigt at undersøge lærernes sociale relationer både i og uden for arbejdet, siger hun. 

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af lærerne i begyndelsen af pandemien oplever, at relationen til eleverne er blevet påvirket negativt af kravet om afstand på skolen. Tallene tyder dog ikke på, at sammenholdet med de nærmeste kolleger er blevet påvirket negativt i forbindelse med pandemien, skriver forskerne i rapporten. Samtidig svarer tre ud af fire lærere, at de får tilstrækkelig hjælp og støtte fra deres kolleger, og lidt over halvdelen oplever at få tilstrækkelig hjælp og støtte fra deres leder.

Undersøgelsen viser også, at et flertal af lærerne oplever anerkendelse fra ledelse og forældre, mens cirka hver tredje har følt sig anerkendt og påskønnet af samfundet for deres arbejde.

 

To ud af tre har undgået kontakt

I juni har forskerne spurgt ind til, hvilken betydning det har haft for lærernes relation til sociale kontakter uden for arbejde, at de var tilbage på skolen med øget risiko for smittespredning. Her svarer to ud af tre lærere, at de i nogen eller høj grad har undgået at være sammen med personer i deres nære omgangskreds, mens lidt mere end hver tredje i nogen eller høj grad har oplevet selv at blive undgået. Godt halvdelen har været bekymrede for at være sammen med personer i den nære omgangskreds. 

– Følelsen af at blive undgået eller valgt fra i forhold til social kontakt er nært beslægtet med oplevelsen af social isolation, der kan have en række negative helbredskonsekvenser. Det overrasker os ikke at se, at de private sociale relationer bliver påvirket af Covid-19-situationen, da lærerne er blevet pålagt at have meget social kontakt, mens resten af samfundet er blevet bedt om ikke at have det. Det næste, vi skal undersøge i denne sammenhæng, er, om der er mønstre i de tendenser, vi ser. Er man for eksempel konsekvent mindre bekymret for kontakt, hvis man bor alene, eller mere bekymret, hvis man bor sammen med børn? siger Charlotte Juul Nilsson.

Næste skridt i projektet er at indsamle flere data og analysere videre på resultaterne. 

– Der er meget, vi endnu ikke kan konkludere på, fordi situationen med Covid-19 er helt ny og  ulig noget, vi har set før. Her er det vigtigt og nødvendigt med mere forskning, og jeg ser en oplagt mulighed for at dykke ned i, om der er elementer, man kan ændre i arbejdsmiljøet, så det bliver bæredygtigt også på længere sigt blandt både lærere og andre af samfundets vigtige frontlinjemedarbejdere. I den forbindelse er det vigtigt, at vi lærer af både de positive og de negative erfaringer, der er rundtomkring på de danske skoler, siger Kirsten Nabe-Nielsen.