Sverige: Hård tone kan være et tveægget sværd

Den uformelle interaktion mellem medarbejderne på arbejdsplads kan virke både inkluderende og ekskluderende, og her spiller jokes og jargon en betydelig rolle. Det er budskabet i ny svensk forskning, hvor tyve minearbejdere – 12 kvinder og otte mænd – er blevet interviewet i forbindelse med et forskningsprojekt om køn, arbejde, arbejdspladskultur og arbejdspladsrelationer.

Flertallet af de interviewede satte pris på jargonen i minerne, som traditionelt er kendetegnet ved at være sarkastisk, ironisk og indeholde seksuelle antydninger. Årsagen er, at omgangsformen bidrog til at skabe samhørighed og god trivsel. Når man er en del af en arbejdspladsjargon, bliver man optaget i fællesskabet og er en del af gruppen. I modsat fald risikerer man at blive lukket ude måske med et prædikat om, at man ikke har humor.

– Men omgangsformen er faktisk også en konkret måde at vise, at man passer på hinanden i et risikofyldt job, konstaterer arbejdslivsforsker Lisa Ringblom, Malmø Universitet, som står bag undersøgelsen. Hun siger, at der imidlertid er en bagside af medaljen, og det gælder blandt andet, når tonen får et seksualiseret indhold. Her risikerer man at flytte grænserne for, hvad der normalt anses for at være et overgreb:

– Det er især de kvindelige medarbejdere, der kan være særligt udsatte og sårbare, fordi de er i mindretal, siger hun og understreger, at det heller ikke er ligegyldigt, hvem der gør sig morsom med en joke. Hvis det er en leder, kan det være vanskeligere at tackle.

Kvinderne havde forskellige strategier

Selv om kvinderne var positive over for jargonen, havde nogle udviklet særlige strategier, som de anvendte, når en joke gik for vidt. Nogle valgte at flytte sig rent fysisk, eller de lukkede ned og lod, som om de ikke hørte efter. Men Lisa Ringblom så også, at nogle kvinder vendte jargonen til egen fordel.

Hun forklarer, at nogle kvinder bevidst vælger at benytte sig af den jargon, der praktiseres. På den måde skabes der en åbning for genforhandling af forventninger og forståelse for, hvad kvinder kan og ikke må gøre og sige.

– Det skete også blandt de kvindelige minearbejdere, hvor nogle valgte at give tilbage af samme mønt ved at bruge deres verbale evner. Dermed opnåede de faktisk at få en højere status, men rykkede så samtidig ved nogle uskrevne regler og dynamikker på arbejdspladsen.

Virkningen af den uformelle omgangsform i minerne beskrives derfor også som et tveægget sværd, som ifølge Lisa Ringblom overraskende nok har potentiale til både at udfordre og fastholde de eksisterende relationer mellem de to køn på en og samme tid.

Desuden er hun overrasket over, at man kan slippe godt af sted med at sige rigtig meget, fordi den grundlæggende præmis i en vittighed eller joke er, at det, der siges, ikke skal tages alvorligt.

Parallel til andre arbejdspladser

Ifølge Lisa Ringblom kan de nye resultater fra mineprojektet overføres til andre arbejdspladser. Det sker med henvisning til undersøgelser, der understøtter, at der er lignende omgangsformer på andre mandsdominerede arbejdspladser, hvor kvinder også risikerer at komme i klemme, fordi de som minoritetsgruppe er særligt sårbare og udsatte.

– Hvis man for eksempel tager en techvirksomhed, vil der måske ikke være præcis den samme jargon som i en mine, men her vil man så kunne opleve andre måder, der har den samme konsekvens i forhold til at ekskludere og inkludere kolleger, siger hun.