Vi skal have det rigtige på hylderne

Interview 22. mar 2023 - 8 min læsetid
This describes the image
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
  • Forskningen skal kunne svare på de spørgsmål, som arbejdspladser og beslutningstagere stiller, mener Steffen Bohni, der er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derfor bliver al forskning på NFA i dag til i dialog med omverdenen.

Skrevet af: Ida Marie Winge

Uanset om det handler om kemi i plastindustrien eller tunge løft i sundhedssektoren, bliver centrale interessenter i dag inviteret med til bordet, når et nyt forskningsprojekt skal sættes i gang på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Interessenterne kan eksempelvis være arbejdsmiljøprofessionelle, repræsentanter for faglige organisationer, undervisere på erhvervsskolerne eller noget fjerde. Det afhænger af det konkrete projekt.

– Det afgørende er, at NFA producerer relevant viden, som bliver anvendt. Forskning peger på, at jo tidligere du kommer i dialog med aftagerne af forskningen, jo større er sandsynligheden for, at de anvender den. Derfor har vi besluttet, at vi ikke går i gang med nye forskningsansøgninger, før vi har talt med de væsentligste interessenter, fortæller Steffen Bohni, der er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Han forklarer, at selvom det ikke er nyt på NFA, at man inddrager omverdenen i løbet af et forskningsprojekt, er det nyt, at det bliver gjort så systematisk og tidligt i processen.

Interessenterne bliver nemlig ikke kun inviteret med til bordet – de er med, allerede når menuen planlægges.

– Vi gør det med alle forskningsprojekter, og vi gør det så tidligt som muligt. Interessenterne er med der, hvor selve forskningsspørgsmålene formuleres, inden forskningsansøgningen sendes af sted. Det betyder, at de kan være med til at fintune vores forskningsspørgsmål, så vi er sikre på, at de er relevante, og at vi stiller dem på den rigtige måde.

De fem spørgsmål

Steffen Bohni har siden 2019 stået i spidsen NFA og for en strategi, som på mange måder handler om at have det rigtige på hylderne for de arbejdspladser og beslutningstagere, som skal anvende forskningen. Men hvis det skal lykkes at gøre arbejdsmiljøforskningen endnu mere relevant og anvendelig for modtagerne, er der fem spørgsmål, som er centrale at kunne besvare, forklarer han.
 

This describes the image



– Hvis NFA’s forskning i højere grad skal anvendes ude på arbejdspladserne, er det vigtigt for os at kunne svare på de spørgsmål, som beslutningstagerne kan finde på at stille. Hvad enten beslutningstageren er leder på en arbejdsplads eller beskæftigelsesminister, er det sandsynligt, at der er nogle spørgsmål, som vil gå igen: Hvor stort er problemet? Hvad er løsningen? Hvordan vil løsningen virke? Hvordan vil du implementere den? Og kan det betale sig?

En af metoderne, som NFA benytter til bedre at kunne besvare spørgsmålene, er som nævnt at gå i dialog med interessenterne, der har viden fra praksis. Men ifølge Steffen Bohni har det også været vigtigt at justere på den type af forskning, som NFA producerer, så den bliver mere løsningsorienteret. Den strategiændring har betydet, at NFA i dag udfører næsten dobbelt så meget interventionsforskning som i 2019, og at interventionsforskningen fylder omkring en tredjedel af NFA’s samlede forskningsportefølje.

– Vi kan se, at vores interessenter efterspørger løsningsorienteret viden, og det vil vi gerne bidrage med. I forskningens sprog kommer løsninger fra det, man kalder interventionsforskning, hvor man forsker i, om et bestemt tiltag virker, og hvad effekten er af det. Et eksempel kan være, når man kigger på, om træning på arbejdspladsen kan mindske sygefravær og smerter, siger han. 

Steffen Bohni peger på, at der inden for arbejdsmiljøforskning er tradition for, at man producerer meget epidemiologisk forskning, som er en type forskning, hvor man forsøger at identificere alvorligheden og omfanget af et problem. Eksempelvis ved at man kigger på, hvor mange der bliver udsat for trusler på arbejdsmarkedet, og derefter undersøger, hvad det har af konsekvenser for medarbejdernes helbred og arbejdsmarkedstilknytning. 

– Den type forskning er virkelig vigtig, men den peger i sig selv ikke på nogen løsninger. Vi vurderede, at hvis vi også gerne ville kunne pege på løsningerne, blev vi nødt til at ændre på vægtningen af vores forskningsportefølje.

Hvad koster det?

Endnu et skridt mod bedre at kunne svare på beslutningstagernes spørgsmål blev taget, da der med aftalen om ret til tidlig pension i 2020 blev afsat 24 millioner til at etablere ’arbejdsmiljøøkonomi’ som et nyt forskningsområde. 

– Forskning i økonomi er en viden, som har manglet på arbejdsmiljøområdet, men som findes på flere af de forskningsområder, der grænser op til arbejdsmiljø. Sundhedsøkonomi har eksempelvis været en relativt veletableret disciplin gennem de sidste 40 år, og inden for arbejdsmarkedsforskningen har man en stærk tradition for at gennemføre økonomiske konsekvensanalyser.

Med det nye forskningsområde håber NFA blandt andet på at kunne skabe solid viden om de økonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøproblemer og arbejdsmiljøtiltag.
 
– Ofte er organisationer i en situation, hvor der er knappe ressourcer, og her er viden om økonomi en vigtig støtte, når der skal træffes beslutninger. Både for de enkelte virksomheder og for politikerne, som skal afgøre, hvilke arbejdsmiljøindsatser der skal prioriteres. 
 

Steffen Bohni

2019
Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

2018-2019
Partner hos PwC Danmark.

2015-2018
Børne- og kulturdirektør i Gribskov Kommune. 

2012-2015
Socialstyrelsen, hvor han blandt andet var vicedirektør.

2001-2012
Rambøll Management Consulting, hvor han blandt andet var konsulent, afdelingsleder og senior director.

2001
Ph.d. i social antropologi fra Aarhus Universitet.



Steffen Bohni forklarer, at netop fordi arbejdsmiljøøkonomi er et nyt felt, som skal etableres i Danmark, har det været vigtigt at kigge ud i verden for at undersøge, om der er andre forskningsmiljøer, som arbejder koncentreret med arbejdsmiljøøkonomi.

– Det sted, hvor der er det største miljø inden for økonomisk analyse, er hos vores amerikanske søsterorganisation NIOSH, hvor der er ansat omkring fem-seks økonomer. Ellers er tendensen, at det er en enkelt økonom rundtomkring, der arbejder med arbejdsmiljøøkonomi, mere end det er et fasttømret forskningsmiljø, som er det, vi gerne vil gøre det til, siger han.

– For nylig holdt vi en international konference, hvor vi bragte nogle af de forskere, der arbejder med arbejdsmiljøøkonomi, sammen, så vi kan skabe et tættere netværk og blive inspireret af hinanden. Planen er, at vi skal holde et opfølgende netværksmøde om et år til halvandet.

Flere bruger forskningen

Hvorvidt NFA’s satsning på arbejdsmiljøøkonomi, mere interventionsforskning og tidlig systematisk dialog med interessenterne har betydet, at arbejdspladserne og beslutningstagerne i højere grad benytter forskningen, er endnu for tidligt at sige, blandt andet fordi resultater fra forskningsprojekter typisk er flere år undervejs.

Men selvom man endnu ikke håndfast kan sige, at netop disse tiltag virker, så kan man godt sige, at NFA’s forskning bliver brugt mere end tidligere. Forskningscenteret har nemlig udviklet et måleværktøj – en slags kompas – som skal vise forskningens samfundsmæssige aftryk. 

Her blev det for nylig muligt at aflæse de første målinger, som viser, at fra 2021 til 2022 er brugen af forskningscenterets viden steget med 4 procent, anvendeligheden er steget med 4,3 procent og rækkevidden med 5,5 procent.

– Det er vigtigt, at vi har det her kompas, så vi kan vurdere, om vi gør en positiv målbar forskel med vores forskning, eller om vi skal justere på det, vi gør. Faktisk sagde jeg allerede til min jobsamtale, at jeg ville udvikle et instrument til at måle det samfundsmæssige aftryk af NFA’s forskning. Det er nu lykkedes for os, og så vidt vi ved, er vi den første forskningsinstitution i verden, som har udviklet den type redskab, siger han og tilføjer:

– Som forskningsinstitution har det også været vigtigt, at metoden bag instrumentet har været solid nok til, at den er blevet publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det betyder, at vi kan sige, at bukserne holder rent metodisk.
 

This describes the image


Er du stolt af, at NFA er nået i mål med at udvikle kompasset?

– Ja, men jeg tror, at man skal skelne mellem det, som jeg er stolt af. Når nørden Steffen kigger på kompasset, synes jeg, det er meget spændende, at vi har udviklet et innovativt instrument. Men når direktøren Steffen kigger på det, så er jeg stolt af, at NFA på centrale parametre gør en positiv og målbar forskel med vores forskning; for det er jo det, som – med to streger under – er vores bundlinje.

Stadig meget at gøre

For Steffen Bohni er det vigtigt at blive ved med at flytte nålen i en positiv retning. 

– Som leder skal man nok altid være en lille smule sulten – og der er da også masser af ting, vi stadig kan gøre bedre på NFA. Ud over at vi skal blive ved med at have det rigtige på hylderne, vil vi gerne blive endnu bedre til at nå ud til dem, vi kalder for ’brobyggerne’.

Brobyggerne er personer, der kan være med til at bygge bro mellem forskning og praksis og få forskningen ud at leve på arbejdspladserne. Det kan være tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, ledere, arbejdsmiljørådgivere og andre arbejdsmiljøprofessionelle.

– Vi kan se, at de efterlyser noget mere skræddersyet og anvendelsesorienteret indhold. Blandt andet i form af nyhedsbreve, som temasætter et arbejdsmiljøemne, eksempelvis ’Hvad ved vi om seksuel chikane?’ Vi har satset massivt på kortere opslag på sociale medier, hvor vi er lykkedes med at nå ud til virkelig mange mennesker. Men modtagerne vil også gerne have, at vi iværksætter en fokuseret indsats for at få leveret noget lidt tungere, men stadigvæk letformidlet indhold.

Samtidig er det vigtigt at sikre, at NFA’s viden er tilgængelig de rigtige steder. 

– Eksempelvis er der hvert år 15.000 arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter, som kommer igennem den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Hvis vi kan tilbyde dem letforståelig viden, som de kan benytte, når de skal træffe beslutninger, kan vi komme ud til mange mennesker, som er potentielle superspredere af forskningsviden. Det vil vi rigtig gerne, siger Steffen Bohni.