Nemmere at teste stresspatienters kognitive færdigheder  

Gengive ord, der lige er blevet læst op. Regne. Finde ord, der starter med A, uden at gå i stå. Huske de ord, der blev læst op i første test. Finde symboler. Det er nogle af de opgaver, som deltagerne i et forskningsprojekt om senfølger efter stress har gennemført. Opgaverne er en del af en række neuropsykologiske test, som måler hjernens færdigheder.

Mange stressramte oplever nemlig, at de har problemer med at huske og koncentrere sig. Og det har de også, viser den nye undersøgelse, der har målt en lille til moderat nedsat kognitiv evne hos patienterne sammenlignet med raske. Forskningsprojektet har desuden sammenlignet forskellige neuropsykologiske test med et langt mindre krævende screeningsværktøj. Det hedder SCIP-D og bruges allerede i psykiatrien. Og screeningsværktøjet viser sig at være lige så godt som de mere ressourcekrævende neuropsykologiske test.

– Lige nu bliver stresspatienters kognitive evner ikke systematisk undersøgt. For det kræver specialiseret personale i form af psykologer, og det er dyrt og tidskrævende. Screeningsværktøjet baner vejen for, at vi på en meget nemmere og billigere måde end tidligere kan få et indtryk af patientens færdigheder, siger Johan Høy Jensen fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som har stået i spidsen for projektet.        

Screeningen kan nemlig udføres af trænet personale, der ikke nødvendigvis har psykologbaggrund.

Vurderer sig selv dårligere

Undersøgelsen er foretaget blandt 82 patienter med arbejdsrelateret stress henvist til Bispebjerg Hospital. De har i gennemsnit været sygemeldt i knap fire måneder, da testene blev gennemført. Patienterne er i studiet blevet sammenlignet med 79 raske, som ikke har været ramt af stress.

Undersøgelsen viser også, at det, forskerne måler, ikke svarer helt til det, stresspatienterne selv oplever. Ud over de neuropsykologiske test har forskerne nemlig i spørgeskemaer spurgt ind til, om patienterne selv oplever kognitive problemer. Her er billedet lidt anderledes. Gruppen af stresspatienter vurderer nemlig deres kognitive færdigheder til at være dårligere end det, testen kan måle.

– Vi ved ikke, hvorfor der er den uoverensstemmelse. Det vil vi forske mere i. Lige nu er vi også i gang med at undersøge, om det er patientens egen vurdering eller testen, der er bedst til at forudsige, hvornår patienten vender tilbage til jobbet, så vi kan blive bedre til at vejlede patienterne, siger psykolog Johan Høy Jensen.        

Resultaterne fra undersøgelsen tyder ikke på, at de dårligere kognitive evner hænger sammen med depressive symptomer, som mange stresspatienter har, og som ofte fører til nedsat selvværd og et mere negativt syn på sig selv.

Kan bruges til at udvikle træning

Lige nu er screeningsværktøjet endnu ikke klar til at blive taget i brug. Men Johan Høy Jensen håber, at værktøjet på længere sigt kan bruges til at identificere og hjælpe patienter med kognitive vanskeligheder.

– Det kan åbne op for, at vi kan udvikle et kognitivt træningsprogram til patienterne. Litteraturen peger på, at kognitive vanskeligheder er noget, der giver nogle af patienterne problemer i lang tid, og at det hæmmer deres arbejdsevne, så det er vigtigt at sætte ind på det område. Lige nu giver det bare ikke så meget mening at teste, når vi ikke har et tilbud, der kan træne de kognitive evner, siger han.  

Kilde:

Screening for cognitive impairment among patients with work-related stress complaints in Denmark: validation and evaluation of objective and self-report tools.

Doi: 10.5271/sjweh.3990