Fremtidens forskningsformidling og forskerrollen

I de seneste par årtier er forskningsresultater i stigende grad blevet sat på formel. Forskning publiceres i internationale fagfællebedømte tidsskrifter på engelsk.

Artiklens opbygning er endda foruddefineret, og i forhold til forskellige typer forskningsstudier er der også opstillet specifikke standarder for, hvad der bør indgå i afrapporteringen. Artiklerne er typisk mellem 4.000 og 8.000 ord og skrevet i et kondenseret sprog, som er svært tilgængeligt for udenforstående.

Tidsskrifterne danner grundlag for et omfattende evalueringssystem, hvor artiklernes, forskernes, tidsskrifternes og forskningsinstitutionernes videnskabelige vigtighed opgøres på baggrund af, hvor meget artiklerne citeres af andre forskere. I Danmark er den videnskabelige publikation også direkte koblet til universiteternes økonomiske tildelingsmodel. Alt sammen er det mekanismer, der er med til, at forskningen lukker sig om sig selv.  

Nationale og internationale forskningsfonde stiller dog i stigende grad krav om, at forskningen skal publiceres i tidsskrifter, hvor forskningsresultaterne er frit tilgængelige for offentligheden (såkaldt open access).     

Der kan siges en masse – positivt og negativt – om disse tendenser. Det er jo umiddelbart positivt, at enhver kan tilgå forskningsresultater direkte og uden at rende ind i en betalingsmur. Så vidt så godt. Men én anden ting er også sikkert. Det primære videnskabelige produkt, den videnskabelige artikel, er blevet svært tilgængeligt for den menige dansker.

Hvor mange kan læse og forstå en artikel skrevet på engelsk med et tårnhøjt lixtal og med en masse begreber, som selv personer, der er velbevandrede i det engelske sprogs krinkelkroge, vil finde vanskelige? Hvor mange har tålmodigheden til at kæmpe sig igennem artiklerne? 

Dette skal ses i lyset af, at danskerne i stigende grad flytter deres informations- og medieforbrug online. Og at vi dagligt bombarderes af informationer og indtryk i vores onlinefeed. Typisk dvæler vi ganske få sekunder ved et opslag. Kampen om danskernes opmærksomhed er intens.  

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har vi en ambition om, at vores forskning skal være til gavn for ledere og medarbejdere ude på arbejdspladserne. Det skal vi lykkes med, samtidig med at vi bibeholder kvaliteten af vores forskning. Det er ikke helt nemt. På NFA har vi som konsekvens flyttet en stor del af vores forskningsformidling ud på digitale platforme. Dér, hvor vi kan nå ud til flest muligt.   

Men ikke nok med det. Det kræver, at vi er gode til at oversætte forskningen til et sprog og billeder, som når ud til rette modtager – og at de finder den viden anvendelig i deres arbejde med at få, eller bibeholde, et godt arbejdsmiljø. Vores indhold skal være relevant, aktuelt og forståeligt. 

Det stiller store krav til forskeren som ’oversætter’. Det er ikke længere nok, at forskeren er en forrygende dygtig tænker, skribent og underviser. Fremtidens forsker skal også være en dygtig oversætter af forskning fra forskningsverdenens egne præmisser og ud til arbejdspladserne.