Unge, faglært arbejde og arbejdsmiljø

Perspektiv 21. mar 2022 - 3 min læsetid
This describes the image
Foto: Søren Svendsen

Til trods for corona har vi gode økonomiske konjunkturer i øjeblikket. En central samfundsøkonomisk udfordring er, at vi ikke har arbejdskraft nok. Arbejdsmarkedet råber om behov for flere hænder og efterspørger politiske tiltag for at imødegå udfordringen.  

Bag de aktuelle tal er der imidlertid også en større strukturel udfordring. Der er i dag mangel på arbejdskraft i nogle erhverv, mens der er et overskud i andre.

En nylig analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd anslår, at der i 2030 vil mangle knap 100.000 faglærte. Andre analyser viser tilsvarende resultater. Nogle analyser har også estimeret den samfundsmæssige omkostning til i omegnen af cirka 100 milliarder kroner.

Vi er altså i en paradoksal situation. Vi mangler – og der kommer til at mangle – faglært arbejdskraft, men færre vælger en erhvervsuddannelse. I begyndelsen af 00’erne var det hver tredje, der gik erhvervsuddannelsesvejen direkte efter grundskolen.

Nu er det hver femte og dermed væsentligt under den politiske målsætning på 25 procent stigende til 30 procent i 2025. Med andre ord er det samfundsøkonomisk afgørende, at det for unge mennesker bliver attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og efterfølgende blive i faget. Det er svært, og talrige politiske udspil har søgt at knække koden.  

Hvad har alt dette så med arbejdsmiljø at gøre? En del. Vi kan alle forvente at skulle blive længere på arbejdsmarkedet. Mange erhvervsuddannelser indeholder fysisk krævende arbejde, og det stiller store krav til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis perspektiverne om at skulle arbejde som for eksempel tømrer eller brolægger gennem hele arbejdslivet skal realiseres.

Herudover viser NFA’s forskning, at unge generelt hyppigere kommer til skade på arbejdspladsen, og at unge på erhvervsuddannelserne har højere risiko for at komme ud for arbejdsulykker sammenlignet med unge på gymnasiale og videregående uddannelser. Samtidig er unges jobmobilitet større, og de efterspørger arbejdspladser, hvor deres arbejde opleves som meningsfuldt.

Vi har som forskningsinstitution en vigtig rolle i at bidrage med løsninger. For eksempel at bygge broer mellem uddannelse og arbejdsplads, opbygge sikkerhedsadfærd, gode ergonomiske arbejdsvaner, et godt psykosocialt arbejdsmiljø og identificere, hvad der kan tiltrække og fastholde unge i erhvervene, tiltag, der kan håndtere de iboende risici i nogle fag, og meget mere.

Jeg har tidligere skrevet om, at NFA ikke blot skal identificere udfordringerne. Vi skal være med til at finde løsningerne gennem mere interventionsforskning. Forskningen kan og skal bidrage til at håndtere en af de store samfundsmæssige udfordringer nu – og i det kommende årti.