Poul Henning fik skåret pulsåren over

’Brrr’ Vinkelsliberens klinge skærer gennem aluminiumspladen. Lastvognsmekanikeren Poul Henning Klyver Nielsen står koncentreret ved filebænken i det store værksted i Hillerød, hvor han og kollegerne reparerer erhvervskøretøjer. Han holder godt fast i vinkelsliberen med den ene hånd, imens det lille hjul arbejder sig igennem metallet. Med et er det som om, klingen støder på noget hårdt, og den tynde skive splintrer og rammer hans venstre arm. Pulsåren bliver skåret over, og blodet begynder at pumpe ud. Poul Henning får fat på en klud og presser den mod såret. Imens haster to kolleger til for at hjælpe, og hans chef, Tim Nielsen, får ringet 112. Kort efter ankommer både ambulance, politi og Arbejdstilsyn.

– Min hånd fungerer kun 30 procent i dag. Jeg kan mærke det, når jeg løfter noget tungt, eller når jeg cykler. Om morgenen har jeg tit springfingre, hvor hånden ligesom ikke vil folde sig ud, og så pludselig springer fingrene op, forklarer Poul Henning Klyver Nielsen. Han viser armen frem og bevæger fingrene. Imens han fortæller, sidder han på arbejdspladsens kontor. Der er kaffe på kanden og kage på bordet. Ved siden af sidder Tim og Lotte Nielsen, der ejer serviceværkstedet Jens Junker A/S og også tager del i det daglige arbejde.

– Det var noget lort med hans arm for at sige det mildt. Jeg blev rigtig ked af det. Det gjorde vi alle sammen, siger Tim Nielsen og rynker brynene. Efter ulykken blev medarbejderne tilbudt psykologhjælp. Tim Nielsen forklarer, at de generelt gør meget ud af at overholde reglerne og stille værnemidler til rådighed. Men med vinkelsliberen var de ikke opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at den bliver betjent med to hænder. Det er de nu.

– På de helt små vinkelslibere er der sådan et lille håndtag, der altid sidder i vejen. Det var taget af. Jeg var ikke klar over, at det skulle være på - man ser aldrig en håndværker med det på, siger han. 

En snak under sygemeldingen

Poul Henning Klyver Nielsen ender med at være sygemeldt en måned. I løbet af den måned ringer og sms’er han ofte sammen med Tim og Lotte Nielsen.

– Det var ikke nødvendigvis det helt store, vi talte om: En lille snak eller en dårlig vittighed. Det kunne også handle om papirer fra kommunen, som skulle udfyldes. For os var det vigtigt, at han vidste, at vi tænkte på ham. Jeg tror, at den løbende dialog kan gøre det lidt nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen, siger Lotte Nielsen. Under sygemeldingen kigger Poul Henning indimellem også selv forbi værkstedet til en snak og en kop kaffe. Det kan godt være lidt kedeligt at gå derhjemme, synes han. Konen går på arbejde, så huset kan hurtigt føles tomt.

– En enkelt dag hjemme kan være fint, men hvis hver morgen går ud på at drikke morgenkaffe og tænke på, hvad man skal nu…altså fjernsynet ville jo blive slidt op. Nu har jeg arbejdet, siden jeg var 13, og i dag er jeg 60, så det er det, jeg kan. Min hobby er mit arbejde, siger han. I overgangen fra sygdom til job betyder det meget, at Poul Henning i forvejen har det godt med kolleger og ledelse. For selvom vittighederne kan være grove, og han må høre på, at han har ’forbud mod at bruge vinkelslibere, skæretøj og des lignende’ og ’hvis han var en hest, var han blevet skudt’, er sammenholdet på arbejdspladsen stærkt. Blandt andet gør ledelsen meget ud af sociale arrangementer som grill om fredagen og weekendture til eksempelvis Tyskland eller Sverige.

– Hvis det ikke var god arbejdsplads, kunne det jo godt være, at man havde sneget sig til at tage en måned mere på ryggen, siger Poul Henning Klyver Nielsen.

Man skal ikke presse på

I de løbende snakke under sygemeldingen har det været vigtigt for Lotte og Tim Nielsen, at Poul Henning ikke har følt sig presset til at komme tilbage til værkstedet. – Der kommer ikke noget godt ud af at presse en medarbejder på arbejde. Det skaber en dårlig stemning, en dårlig kemi, siger Tim Nielsen. 

Jobbet som lastvognsmekaniker er hårdt fysisk med mange tunge løft, så derfor skal man først vende tilbage til jobbet, når man er klar til det.

– Vi har aldrig bedt om en sygemelding fra en medarbejder. Det er medarbejderen, der ved, hvordan han har det. Hvis han siger, han er syg, så er han syg, og hvis han siger, at han ikke kan klare en hel dag, så finder vi ud af det, forklarer han. For det lille serviceværksted i Hillerød er det afgørende at holde fast på de gode medarbejderne – dygtige lastvognsmekanikere hænger ikke på træerne.

– Selvfølgelig er det dyrt at have en sygemeldt medarbejder, men vi har brug for Poul Henning her. Han er en rigtig dygtig mekaniker og er meget servicemindet over for kunderne – og det er jo kunderne, vi alle sammen lever af, siger Lotte Nielsen. Da Poul Henning Klyver Nielsen kommer tilbage til arbejdet, starter han på fuld tid. Han glæder sig til at komme i gang med hverdagen igen og er træt af at være syg. Svært at skrue ned for tempoet Inden arbejdsskaden har han også haft to andre sygemeldinger: Et styrt på cyklen, der krævede en fire-ugers sygemelding, og et hjertestop, der var ved at tage livet af ham. Men selvom han prøver at tage tingene lidt med ro, er det ikke helt nemt, fortæller han.

– Jeg trængte til at komme tilbage. Men det kan godt være svært at skrue ned for tempoet. Jeg har tidligere arbejdet i fiskeribranchen, og der skulle alting gå stærkt. Og det sidder stadig på rygraden, forklarer han og Tim supplerer: – Vi har nærmest måtte sige ’ro på’. Men det er han slet ikke til. Han ønsker ikke, at der bliver taget hensyn.