Politiet: Vi skal se på summen af hændelser

Det er velkendt, at visse typer arbejde byder på større psykologiske belastninger end andre. Et af dem er arbejdet som politibetjent. Som betjent er man først på ulykkesstedet og først på gerningsstedet, og man forventes at gribe ind, hvis der opstår farlige situationer, for eksempel vold, røveri eller terror. Men spørger man betjentene selv, er det ikke altid de livstruende eller makabre oplevelser, der belaster mest. 

I forskningsprojektet ’Er du okay?’ vil ph.d. Sara Rosenbeck Møller og hendes kolleger fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og Psykologisk Institut på Syddansk Universitet undersøge det mentale helbred blandt danske politifolk og blandt andet forsøge at identificere de hændelser, der kan give PTSD og PTSD-lignende symptomer.

I den forbindelse har hun netop analyseret svarene fra over 1.600 betjente, der skulle beskrive hændelser, der stadig påvirker dem psykisk, uanset hvor langt tilbage hændelsen fandt sted.

Der er i sagens natur en række voldsomme hændelser i betjentenes beskrivelser, hvor flere går 10 eller sågar 30 år tilbage i tiden. I sin læsning af beretningerne er Sara Rosenbeck Møller stødt på tre overordnede typer hændelser, der går igen:

• Hændelser, hvor betjentene har oplevet, at de selv eller deres kolleger var i fare eller truet på livet.
• Ulykker, for eksempel med flere tilskadekomne eller med tragiske omstændigheder.
• Hændelser, der involverer død og ’foruroligende kriminalitet’, for eksempel underretninger om død, selvmord, voldsomme drab eller overgreb.

Det er vigtigt for det videre forebyggende arbejde at identificere de typer hændelser, der oftest bliver betragtet som psykisk belastende, forklarer Sara Rosenbeck Møller.

– Det betyder, at en ledelse ved, hvornår man skal trække en betjent til side og lige få vedkommende til at snakke situationen igennem eller på anden måde få hul på snakken og det forebyggende arbejde med det samme, siger hun.

Oplevelser hober sig op

Undervejs i læsningen er hun dog også blevet bevidst om, at man i mindre grad skal skelne mellem dagligdags rutiner og voldsomme hændelser, for det daglige kan i høj grad også opleves som voldsomt. Det kan for eksempel være at skulle underrette en familie om et dødsfald, at gå ind i en lejlighed, hvor der har ligget en død person i flere uger, eller skulle tvangsindlægge en psykisk syg person. Hver af disse situationer vil være voldsomme for de fleste civile, men i politiet betragtes det som rutineopgaver, forklarer Sara Rosenbeck Møller.

– Vi kan se af vores foreløbige undersøgelse, at summen af hændelser har betydning. Det kan være, at du har haft to underretninger, der var hårde, men du tænker, at det gik fint. Men på den tredje knækker du fuldstændig. Du er slidt, forklarer hun.

Udenlandske studier viser, at forekomsten af psykisk lidelse er væsentligt højere blandt politifolk end i den civile befolkning. Visse studier har påvist en forhøjet risiko for at udvikle PTSD på 7-19 procent blandt politibetjente, hvorimod risikoen i den generelle befolkning er på to-tre procent. I ’Er du okay?’-projektet kan de se, at der er en sammenhæng mellem de voldsomme hændelser og begyndende symptomer, men også mellem antallet af hændelser og symptomer.

– Jeg tror, vi skal begynde at se nervesystemet som en muskel. Ved intens daglig brug bliver det slidt, og der kan hurtigere ske skader. Men hvis der bliver plads til hvile – restitution – kan det holde til meget, siger Sara Rosenbeck Møller.

Visse hændelser virker stærkere

Udenlandske undersøgelser viser, at politifolk i gennemsnit udsættes for tre potentielt traumatiske hændelser hvert halve år – herunder oplevelser som fysisk kamp med våben, vidne til misbrug af børn eller kvinder, alvorlige trafikuheld eller tragiske dødsfald. Udvælgelsen og træningen af politiaspiranterne gør, at de kan håndtere meget, men med tiden kan oplevelserne alligevel hobe sig op og gøre dem syge.

Det er heldigvis stadig sjældent, at politifolk bliver syge af deres arbejde, skynder Sara Rosenbeck Møller sig at sige. En lang og grundig uddannelse forbereder dem, og de ubehagelige oplevelser minder dem ofte også om, hvorfor det er et vigtigt arbejde, de udfører. Men hvis oplevelserne ikke vil slippe, er det på tide at få læsset af, forklarer hun.

– Man skal huske, at det er naturligt at reagere, og det er godt at reagere, hvis man har oplevet noget voldsomt. Det er for eksempel også i orden at drømme om en hændelse i tiden efter. Men det skal helst klinge af på et tidspunkt, siger hun.
 

Hun håber, at projektet kan være med til at sætte fokus på, at det er vigtigt, at der bliver plads til restitution indimellem, så nervesystemet kan falde til ro inden næste belastning. Det kræver, at der er plads til at sige, at man har brug for at trække sig, eller at en leder for eksempel sætter en betjent til at udføre administrativt arbejde i nogle uger efter en travl periode. 

Undersøgelsen har også bud på, hvorfor visse hændelser virker stærkere hos nogle end hos andre. Det tyder nemlig på, at der kan være en række forværrende omstændigheder.

Til forskel fra de tre overordnede typer hændelser, betjentene beskrev som voldsomme, er de fleste af de forværrende omstændigheder som udgangspunkt subjektive. Det betyder, forklarer Sara Rosenbeck Møller, at den enkelte politibetjent også selv skal sige til, hvis han eller hun har brug for støtte.

– En leder kan jo læse i politirapporten, hvis en betjent er blevet truet på livet, og ved derfor, at det vil være godt med en snak og en pause. Men lederen kan jo ikke læse, at trafikulykken, du var ude til, skete lige på dine børns skolevej, forklarer hun som eksempel.

– Derfor er det vigtigt, at det føles trygt at sige fra, og at der er støtte at hente, når der er brug for det.

Sara Rosenbeck Møller har selv en baggrund som politibetjent, og projektet er derfor båret af en særlig motivation hos hende. Det skal være normalt at tale sammen om de svære ting, det, der gør ondt, og det, man har det svært med, siger hun.

– Jeg vil gerne have de her ting normaliseret. Det skal være okay at bede om hjælp og få støtte, og det budskab glider måske lidt nemmere ned, hvis det kommer fra ’sådan en som mig’, siger hun.