Hvad er social kapital?
TEMA: Social kapital
15. mar 2019
-
1 min læsetid
-
Social kapital handler om ledelse og samarbejde og om værdien af de ressourcer, der er i samarbejdsrelationerne.
- Begrebet social kapital fokuserer på de eksisterende og potentielle ressourcer, der findes i samarbejdsrelationerne på en arbejdsplads. Ressourcerne handler bl.a. om, hvordan man samarbejder, kommunikerer om opgaveløsningen og hjælper hinanden.
- Social kapital drejer sig også om at have tillid til hinanden, at have en fælles tro på, at indsatsen nytter, og at man kommer i mål med opgaven.
Social kapital findes i tre forskellige former for relationer på arbejdspladsen:
- Samlende social kapital handler om samarbejdsrelationer mellem kolleger, der arbejder tæt sammen i det daglige, fx i et team eller en afdeling.
- Brobyggende social kapital handler om, hvordan medarbejdere i forskellige teams eller afdelinger arbejder sammen på kryds og tværs.
- Forbindende social kapital handler om samarbejdsrelationer mellem ledere og medarbejdere, dels mellem medarbejdere og den nærmeste leder, og dels mellem medarbejderne og den øverste ledelse.
Opdateret 15. mar 2021