ARBEJDSGLÆDE: Arbejdsglæde er ikke noget, man bare har

Hvorfor skal vi interessere os for arbejdsglæde? Kan vi ikke bare løse vores opgaver og være glade i vores fritid? Jo. Det kan vi da i princippet godt. Men arbejdsglæde er ikke et ligegyldigt element i vores liv.

– Vi bruger rigtig meget tid på arbejdet, og fordi det fylder så meget, bliver det også en vigtig parameter i et godt liv. Og for mange er arbejdet en vigtig del af deres identitet, siger seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Thomas Clausen.

Trives vi ikke på jobbet, kan det påvirke os, også når vi har fri. For tager vi negative oplevelser med hjem over længere tid, kan det føre til dårlig søvn og til for eksempel depression og stress.    

Meget forskning fokuserer da også på de risici, der er i arbejdet, for at man bliver syg. Men det er også vigtigt at have øje for de positive faktorer, og en af dem er arbejdsglæde, siger Thomas Clausen:

– Arbejdsglæde er en ressource, som kan hjælpe os, når vi møder modstand i livet, eller når arbejdslivet trækker tænder ud, som det kan gøre i perioder i et langt arbejdsliv. Der kan arbejdsglæde være én af de ting, der gør, at vi bedre kan håndtere et stort arbejdspres eller konflikter med kolleger eller borgere, siger han.

Indflydelse er vigtigt

Arbejdsglæde handler om, at man kan lide sine opgaver, at man kan identificere sig med sin arbejdsplads, og at man er en del af et fællesskab. Men arbejdsglæde er ikke bare en umiddelbar tilfredsstillelse, når man passer sit arbejde. Det er også et resultat af et godt arbejdsmiljø. Og bag det ligger et vedvarende arbejde med at skabe et rum, vi kan trives i.

Indflydelse er en parameter, der er meget vigtig for et godt psykosocialt arbejdsmiljø:

– Indflydelse er en tillidserklæring og en anerkendelse. Når man giver medarbejderne indflydelse på, hvordan de løser en opgave, viser ledelsen jo, at den har tillid til, at de kan. Og det gør, at man som medarbejder vokser og oplever arbejdsglæde. Samtidig vil medarbejderne opleve, at arbejdsopgaverne er meningsfulde, fordi de selv er med til at præge dem, siger Thomas Clausen.

Meget forskning viser da også, at jo mere indflydelse man har, jo lavere er risikoen for sygefravær og førtidspension. Det samme gælder for medarbejdere, som er involverede i deres arbejdsplads. Forskning peger også på, at arbejdspladser er mere effektive og har et lavere sygefravær, når medarbejderne har et godt psykosocialt arbejdsmiljø og trives på jobbet.

– Arbejdsglæde er med til at bygge ressourcer op i en medarbejder i form af mening og motivation. Også på den lange bane, når vi skal være længe på arbejdsmarkedet. Og både arbejdspladsen og medarbejderne får noget igen, når medarbejderne trives, siger han.

Nemt at ødelægge

Tit tænker vi ikke så meget over det psykosociale arbejdsmiljø, oplever Thomas Clausen.

Men når det ikke er på plads, slår det virkelig hårdt. For eksempel i form af konflikter, mobning og usikkerhed i ansættelsen. Og kendetegnende for arbejdspladser med et godt psykosocialt arbejdsmiljø er, at de tager det superalvorligt og arbejder systematisk med det.

– Det er jo skønt med god kaffe og frugtordninger, men hvis man virkelig skal rykke på arbejdsglæden, er man nødt til at se på, hvilke vilkår medarbejderne har til at løse kerneopgaven, siger han. Det kræver, at arbejdspladsen kigger på, hvordan man samarbejder, om medarbejderne har den rigtige indflydelse, om man anerkender hinanden, og om man har den rigtige arbejdsmængde og så videre.

– Hvis de ting ikke er på plads, er det, at medarbejderne begynder at tænke, at de måske kan have et bedre arbejdsliv et andet sted. Og trives de rigtig dårligt, kan det være årsag til sygefravær, siger Thomas Clausen.

To ting, der typisk kan dræbe arbejdsglæden, er ifølge ham forandringer på arbejdspladsen og mangel på anerkendelse.

– Mangel på anerkendelse er tit et problem, når medarbejderne mangler arbejdsglæde. Det er rigtig vigtigt med et klap på skulderen, når noget er gået godt, og at medarbejderne ikke kun hører noget, når det er gået dårligt. Indimellem er det hele afdelinger, der ikke føler sig set, siger han.

Forandringer giver også arbejdsglæden trange kår. For de kan skabe usikkerhed, for eksempel om hvad forandringerne betyder for medarbejdernes ansættelse eller arbejdsopgaver, eller om andre skal stoppe på jobbet.

– Arbejdsglæde er nem at ødelægge og svær at bygge op igen. Det kræver en vedvarende indsats, siger Thomas Clausen.